BioMar: En IT-løsning vi kan vokse med

Løsningsområder:
ERP, CRM
Produkter:
Microsoft Dynamics AX, Microsoft Dynamics CRM

Den danske BioMar koncern er verdens tredje største leverandør af fiskefoder til dambrugere og andre fiskeopdrættere. I 2006 producerede virksomheden ca. 500.000 tons foder og solgte for mere end 3,3 milliarder kroner med Norge og Chile som de største markeder. BioMar fik i november 2005 ny hovedaktionær, da Schouw & Co. overtog Norsk Hydros ejerandel. På det tidspunkt havde virksomheden været til salg i tre år, og i den periode stod omsætningen i stampe på ca. 2,6 mia. kr.

Med Schouw & Co. som hovedaktionærer er der nu lagt en strategiplan – Going For Global Growth – hvor et af de første tiltag har været at skabe en handlekraftig organisation i form af en koncern, der opererer i tre regioner.

”I de tre år, hvor virksomheden var til salg, havde de enkelte dele af forretningen fuld fokus på sin egen bundlinje, mens sammenhængen med den øvrige del af virksomheden trådte i baggrunden. Nu skal vi udnytte de synergier, der findes i organisationen, og det skal vores IT-strategi hjælpe os med”, siger Lars Rahbæk, adm. direktør for BioMar A/S i Brande – en del af regionen Continental Europe.

International ERP-løsning

Efter i en årrække at have kørt med Concorde XAL valgte BioMar A/S i 2004 at skifte til et ERP system, som fortsat vil blive udviklet og supporteret. At det blev Microsoft Dynamics AX skyldtes især tre ting: 1) Det var en logisk forlængelse af XAL. 2) Det var udviklet af Microsoft og dermed fremtidssikret. 3) Og det var en international løsning.

”Det talte også, at Microsoft Dynamics AX var målrettet til virksomheder i vores størrelse, at den kunne skaleres, at den var Windows-baseret samt at interaktionen til andre Microsoft-programmer ville blive mindre kompliceret”, bemærker IT-ansvarlig Per Christensen.

Columbus IT er med til at rulle Microsoft Dynamics AX ud i den europæiske region. Med sin internationale struktur var Columbus IT et oplagt valg som samarbejdspartner på en løsning, der skulle ud i flere lande. Danmark og Frankrig er allerede i drift, og foreløbig er det besluttet, at Spanien og Italien vil følge. Desuden skal Columbus IT levere løsninger til CRM, analyse og integration.

”For vores logistik betyder det meget, at vi har sammenhængen i hele processen, da dette er med til at skabe overblik fra administration til produktion”, siger Lars H. Bach, Supply Chain Manager i Continental Europe. ”Vi er meget afhængige af, at tallene er valide. Desuden er vi som fødevareproducent underlagt lovkrav om sporbarhed. Vi skal kunne spore varen lige fra indkøb af de enkelte råvarer hos leverandørerne og til levering af det færdige produkt hos kunderne. Og opstår der et problem, skal vi inden for 24 timer kunne dokumentere alt omkring sporbarhed. Dette understøtter Microsoft Dynamics AX rigtig godt.”

CRM fra Microsoft

Netop nu er BioMar Danmark ved at implementere en ny CRM-løsning. Sammen med Columbus IT har de tilpasset en version af Microsoft Dynamics CRM, så den kan bruges overalt i organisationen. Der er tale om et basalt system, som kan udbygges med standardmoduler. CRM’en rulles ud på de markeder, som BioMar Danmark opererer på. De første markeder bliver Danmark, Tyskland og Østrig samt de interne afdelinger Salg & Kundeservice, EuroSupport, Marketing og Økonomi. Herefter vil CRM systemet blive implementeret hos BioMar Frankrig, som efterfølgende ruller det ud på deres respektive markeder.

”Når vi får rullet vores CRM ud, kan vi også sammenligne vores kunder og overvåge vores konkurrenter. Det betyder blandt andet, at vi kan målrette vores kommunikation med kunderne og sikre en bedre overensstemmelse mellem kundekrav og produktion”, fortæller Lars Rahbæk.

Nemt at gå til

Microsoft Dynamics CRM er et nyt system, men BioMar føler sig på sikker grund. Når det kommer fra Microsoft, kan man forvente, at det er en fremtidssikret løsning. Og da der i forvejen er mange Microsoft-produkter i huset, er der også sikkerhed for, at de kan fungere sammen, blandt andet ved hjælp af integrationsløsningen Columbus Galaxy.

”Især er det vigtigt, at vi med Microsoft Dynamics CRM får en løsning, hvor alle brugerne er med fra begyndelsen. I dag ligger det meste af vores viden om kunderne i hovederne på salgsfolkene. Den viden skal vi have sikret med CRM, så vi kan bruge den strategisk og på den måde differentiere os fra konkurrenterne og yderligere målrette vores serviceydelser. Vi får kun sikret den viden, hvis alle indser fordelene i at bruge CRM-systemet. Derfor er det afgørende, at det foregår i et Windowsmiljø og ligner de programmer, som alle i forvejen er fortrolige med”, påpeger Lars Rahbæk.

Mere selvhjulpne medarbejdere

BioMar anvender også Business Intelligence softwaren TARGIT fra Columbus IT. Det har ifølge økonomichef Søren Just gjort medarbejderne mere selvhjulpne. Før oplevede økonomiafdelingen ofte, at sælgerne kom og bad om en liste over en kundes køb. Nu kan de selv lave den.

”Du kan nemmere se sammenhængen, fordi du allerede er fortrolig med brugerfladen”, bemærker Søren Just. ”Normalt vil folk altid savne det gamle system i den første tid, men sådan har det ikke været med vores nye løsninger, fordi de er intuitivt nemme at gå til.”

Og adm. direktør Lars Rahbæk sætter trumf på: ”Jeg er bestemt ikke IT-ekspert og bruger ikke Microsoft Dynamics AX i hverdagen, men via TARGIT kan selv jeg finde ud af at generere de rapporter, jeg har brug for…”

 

Fakta om BioMar
BioMar koncernen er verdens tredjestørste leverandør af fiskefoder til dambrugere og øvrige fiskeopdrættere. Det største forretningsområde er foder til laks og ørreder i Norge, UK og Chile.

Der produceres ca. 500.000 tons foder på fabrikker i Danmark, Norge, Skotland, Frankrig, Grækenland og Chile. Der er ca. 500 medarbejdere, heraf ca. 100 i Danmark. Den danske fabrik ligger i Brande, mens koncernens hovedkvarter er placeret i Århus. Der er ca. 50 brugere på Dynamics AX. Omsætningen i 2006 var på ca. 3,3 mia. kr.

 

Kundehistorier fra Produktionsbranchen

BioMar: En IT-løsning vi kan vokse med
BioMar valgte Microsoft Dynamics og Columbus IT for at få en fremtidssikret ERP og CRM-løsning og en leverandør, der kan rulle løsningen ud i flere lande.
Kamstrup A/S: CRM gør service til bedre forretning
Kamstrup A/S, der producerer målere og software til energimåling, bruger servicemodulet i Microsoft Dynamics CRM til at holde styr på support-minutterne.
LINAK kan nu også forbedre sine medarbejderes liv
Business Intelligence har givet LINAKs medarbejdere bedre overblik og mere detaljeret data, som danner et bedre beslutningsgrundlag.
LINAK: ERP-projekt med respekt for kulturen
Microsoft Dynamics AX giver LINAK en gennemsigtig og ensrettet løsning i alle koncernens 25 selskaber.
Martin Professional A/S: Kunderne vil gerne taste selv
Webshop for de mindre kunder giver Martin Professional A/S mere tid til at tage sig af de store.
Nordisk Wavin: Salgsprocessen sat på skinner med nyt CRM system
Microsoft Dynamics CRM har gjort de informationer, som Nordisk Wavin A/S i forvejen havde i sit tidligere CRM system langt mere valide og anvendelige.

Stil os et spørgsmål

Stil os et spørgsmål om IT til produktionsstyring - eller bed os om inspiration til din konkrete situation.

KLIK HER