Columbusʼ historie

Gennem de seneste 25 år har vi samlet erfaringer og løbende indarbejdet den bedste branche-knowhow med det mål at blive den bedste på vores felt. Vi har ansat de dygtigste medarbejdere, arbejdet med den nyeste teknologi og udviklet virksomheden til en global organisation. Som førende udbyder med mange vellykkede projekter bag os kan vi tilbyde vores service lokalt eller globalt og på jeres eget sprog. Vi fokuserer primært på produktions-, fødevare-, detail- og life sciences-brancherne med globale løsninger og leverer samtidig også løsninger til en lang række segmenter på lokalt plan.

I 2011 foretog Columbus et omfattende imageskifte. Columbus IT blev til Columbus, og vi lancerede en ny internetside for at understøtte vores nye globale strategi med fokus på udvalgte brancher.–

I 2009 blev Columbus tildelt ikke mindre end 18 priser og blev den mest prisbelønnede Microsoft-partner. Over 2.000 partnere konkurrerede i 12 kategorier, og Columbus vandt titlen som årets partner inden for detailbranchen og var blandt de to finalister til titlen som årets partner i både produktions- og distributionssektoren.

I 2008 blev syv mindre datterselskaber solgt fra koncernen og afløst af franchiseaftaler. Derved koncentrerede Columbus sin tilstedeværelse på Europa og USA og er derudover repræsenteret i Asien, Mellemøsten og Latinamerika via franchiseaftaler. Columbus' softwareudviklingsselskab To-Increase fortsatte sin udvikling i 2008, og der blev etableret datterselskaber i Danmark og Norge.

I 2007 blev datterselskabet i Østrig lukket ned, og de tidligere partnerskaber i Tjekkiet og Finland blev erstattet med franchiseaftaler. Columbus modtog flere vigtige anerkendelser i 2007 såsom Microsoft Dynamics President's Club Award, Microsoft Customer Excellence Award og Microsoft Dynamics Inner Circle Member recognition.

I løbet af 2006 etablerede Columbus kontorer i Finland, Mexico, Brasilien og Chile som et led i en global vækststrategi, der skulle sikre os globalt fodfæste.

I november 2005 opkøbte Columbus det hollandske softwarefirma To-Increase. I den nye virksomhedskonstellation fungerer To-Increase som dedikeret softwareudviklingsdivision i Columbus og agerer stadig som uafhængig softwareleverandør (Independent Software Vendor - ISV).

I december 2004 opkøbte Consolidated Holdings A/S med Ib Kunøe øsom formand 12.625.000 aktier i Columbus (Columbus IT Partner A/S) svarende til ca. 33% af aktiekapitalen. Ib Kunøe øblev valgt ind i bestyrelsen.

I februar 2001 dannede Columbus nye partneralliancer med henblik på salg af add-on Business Intelligence produkterne +TRIMIT og Targit samt Matriks Document Management. I august samme år købte Navision distributionsrettighederne for Østeuropa til produkterne XAL og Axapta, der er udviklet af Columbus. Columbus koncentrerede sig om kerneforretningen som forhandler i de nævnte områder. Også i august overtog Columbus ERP-teamet i Bergen i Norge.

I august 2000 indgik Columbus en global aftale med Navision Software. I december samme år overtog Columbus et af de førende softwarekonglomerater i Island, AX Business Intelligence, og udvidede med flere medarbejdere og tilføjede 500 nye kunder til porteføljen.

I 1999 nåede Columbus op på 800 medarbejdere på verdensplan og udvidede til Schweiz og Spanien.

I maj 1998 blev Columbus børsnoteret på Københavns Fondsbørs. Columbus etablerede sig også i Sydafrika og USA og åbnede serviceafdelinger på Grønland og i Frankrig.

Columbus udvidede til fire nye lande i løbet af 1997. I Holland og Ungarn etableredes nye datterselskaber med lokal ledelse. I Hong Kong og Singapore blev Columbus repræsenteret med eksisterende medarbejdere og lokal ledelse samt en række forretningspartnere.

Columbus blev også repræsenteret i Norge, Sverige, Tyskland, Estland og Litauen i 1995.

I 1994 overtog IBM 50% af Damgaard International A/S med henblik på at markedsføre CONCORDE XAL på verdensplan som en del af produktporteføljen. Som resultat traf Columbus den strategiske beslutning at blive international systemintegrator for CONCORDE XAL med repræsentation på de vigtigste vest- og østeuropæiske markeder via lokaltejede selskaber.

I 1992 indledte Columbus sin internationale ekspansion med selskaber i Polen og Letland, hvor man indgik samarbejde med lokale partnere og startede med salg til etablerede danske virksomheder på de nye markeder.

I december 1989 blev Columbus stiftet ud fra en idé om at tilbyde kunderne salg og support af Concorde Finance virksomhedsstyringssystemet. Columbus opbyggede sin kundebase på det danske marked og udvidede senere med servicecentre over hele landet.

Columbus

Columbus

Columbus