Tilbage til blog

Er din bestyrelse klar til den digitale rejse?

06 oktober, 2017
Test alt text
Thomas Gregers Honoré

Koncerndirektør

Blog

Man kan i høj grad tale om ”Last minute” når det handler om at få bestyrelser med på den digitale rejse. De fleste bestyrelser har taget de første skridt, men kun de færreste er gået helhjertet ombord på rejsen.

Forestil dig en hundeslæde på vej ned ad en skrænt. Det giver super fart i slæden. Men hundene skal jo helst være hurtige nok til at løbe foran slæden – det modsatte er ikke et kønt syn. Sådan er det også med disruption. Bestyrelsen – og topledelsen – skal være dem, der udfordrer virksomheden og stiller de rigtige spørgsmål, som bringer virksomheden fremad.

Men sådan er det ikke i ret mange virksomheder i dag. En analyse fra headhunterfirmaet Odgers Berndtson viser at 62% af direktører ikke møder digitale kompetencer i deres bestyrelse. Og ifølge en international undersøgelse fra PWC vil bestyrelserne i faldende grad bruge tid på IT-strategi i de kommende år.

Det er bekymrende, når man tænker på de udfordringer med disruption, som enhver virksomhed til møde. Alle bestyrelser bør indarbejde digitalisering og disruption i den strategiske agenda, og jo før, des bedre. Rejsen er for længst begyndt!

Bestyrelsens centrale opgave er at forstå den globale verden omkring virksomheden, hvilket inkluderer de trusler og muligheder, der kan være. Udbyttet heraf skal være tre ting, nemlig at sikre:

  • Værdiskabelse via forretningsmodellen
  • En klar, robust og eksekverbar strategi
  • En god, professionel og langsigtet ledelse

Det er målene for bestyrelsens arbejde. Og ser vi på dem, bliver det tydeligt, hvorfor disruption er et tema, der kan udfordre bestyrelser voldsomt: Har de folk, der kan forstå den globale verden omkring virksomheden? Er det dem, der kan se truslerne ved de massive forandringer og dermed stille de skarpe spørgsmål, der kan lede frem til disruption-respons og strategi? Svaret er sjældent ja, og derfor er bestyrelsen måske et af de stedet hvor rejsen ind i disruption og den verden af erkendelser haster mest.

De fleste bestyrelser har taget første skridt og er begyndt at interessere sig for temaet. Men hvad skal man så som bestyrelse gøre for at komme aktivt i gang med den digitale rejse, så det ikke kun bliver et punkt i en præsentation, men konkret handling? Bestyrelsen kan starte med at stille sig selv og sin ledelse følgende fem spørgsmål:

  • Hvor kan disruption på vores marked komme fra og i hvilken form?
  • Hvor robust er den nuværende forretningsmodel?
  • Hvor robust er systemet? Altså vores organisation, leverandørssystem, kunderelationer – i forhold til disruption?
  • Hvad er vores responsstrategi? Vil vi være ”first mover” eller ”fast follower”?
  • Hvor ”fit” er vores organisation til dette? Hvor vil vi møde modstand og hvilke kompetencer er nødvendige?

Herudover kan bestyrelsesmedlemmerne tjekke op på, hvor nemt (eller besværligt) det er at være kunde i butikken. For det er altid vejen ind for nye spillere.

Ledelsen bør kigge sine forretningsmodeller efter i sømmene. Det handler nemlig ikke om IT, men om forretning. Det handler om acceleret innovation, som hurtigt skal være med til at afsøge og teste nye forretningsmodeller, så man hurtigt kan svare på igen på disruption – eller selv være disruptiv – og dermed løfte sine kunder med ind i fremtiden.

Nogen kalder det kannibalisering, andre kalder det fremtidssikring.

 

Kategorier Digital Transformation, Digitization, Disruption

Om forfatteren

Thomas Gregers Honoré er koncerndirektør for Columbus udnævnt i 2011. Thomas har mere end 15 års erfaring fra teknologibranchen, hvor han har arbejdet for store internationale virksomheder.

16. august 2017
Opskriften på succes ligger i dine kunders digitale fodspor

Det handler om at forstå sine kunder bedre end de forstår sig selv. Indsigt i kunders digitale adfærd er i stigende grad en game changer, når det handler om at give kunderne den helt unikke og personlige købsoplevelse.

Kategorier Digital Transformation, Digitization, Disruption

29. maj 2017
Disruption. Glem teknologien. Fokusér på ambitioner og handlekraft

Mange virksomheder tror fejlagtigt at disruption handler om at være på forkant med teknologien. Men disruption handler om alt andet end teknologi. Det handler om ambitioner og evnen til at eksekvere.

Kategorier Disruption