Tilbage til nyheder

Halvårsregnskab: Columbus fastholder momentum

24 august, 2017
News

Den globale it-services virksomhed fastholder momentum med 8% omsætningsvækst i årets første halvår. Vækst i serviceforretningen og cloud driver resultaterne.

København, den 24. august 2017: Columbus afsluttede første halvår med en omsætning på DKK 642 mio., svarende til en stigning på 8%. Indtjeningen (EBITDA) endte på DKK 71,2 mio., en stigning på 7%.

”Vi er tilfredse med resultatet, vi følger den plan vi har lagt og leverer vækst både i omsætning og indtjening. Columbus’ mål er at hjælpe vores kunder i den digitale transformation af deres forretning, og jeg er stolt over at vi har indtaget en ledende markedsposition indenfor cloud- og digitale transformationsprojekter”, siger koncernchef i Columbus, Thomas Honoré.

Cloudprojekter giver vækst i serviceforretningen
Columbus’ serviceforretning voksede i første halvår med 10% og er dermed den væsentligste årsag til omsætningsstigningen. Samtidig steg service EBITDA med 14%, som skyldes forbedret drift i serviceforretningen.

”Vi ser generelt en stor efterspørgsel fra vores kunder på at få digitaliseret og optimeret deres forretning. I første halvår oplevede vi at cloud virkelig tog fart, og i dag leverer vi langt størstedelen af nye ERP-projekter i skyen”, siger Thomas Honoré.

ColumbusCare stiger med 67%
En væsentlig parameter i Columbus’ strategi er tilbagevendende omsætning, da den skaber stabilitet og forudsigelighed i forretningen. I første halvår steg tilbagevendende omsætning med 16% og udgør nu 27% af den totale omsætning. Herunder leverede salget af ColumbusCare-kontrakter en markant stigning på 67%, mens cloudomsætningen steg med 120%.

”Vi har udviklet ColumbusCare fra at være ren support af kundens ERP til en proaktiv driftsaftale, hvor vi tager ansvaret for at drive alle kundens applikationer i hele livscyklussen. Vores kunder ønsker i højere grad at være sikret, når deres applikationer ligger i skyen, og det betyder at ColumbusCare er blevet en vigtig konkurrenceparameter for os”, siger Thomas Honoré.

Columbus fastholder forventningerne til 2017
Forventningerne til 2017 fastholdes med en omsætning i niveauet DKK 1,35 mia. og EBITDA i niveauet DKK 150 mio. Columbus forventer ligeledes at betale udbytte på 10% af den nominelle aktiekapital.

Columbus2020 – vejen til vækst
Columbus annoncerede i marts 2016 den femårige strategi Columbus2020 med det klare mål at være den foretrukne forretningspartner, der hjælper vores kunder med at øge værdien af deres ERP-investering og leder dem i den digitale transformation af deres forretning. Columbus2020 fokuserer på fire strategiske elementer; Customer Success, Digital Leadership, Process Excellence og Our People. 

 

Hent Columbus' halvårsrapport for 2017 her:

 

Kategorier Corporate

Related News

News
Columbus leverer indtjeningsvækst på 37% i 2016

Columbus’ regnskab for 2016 viser en solid start på Columbus’ 2020-strategi med 6% omsætningsvækst og 37% indtjeningsvækst (EBITDA*).

Kategorier Corporate