Tilbage til kunder

Indeks Retail A/S: Tilpas forretningen til systemet - ikke omvendt

Kunder

Tempoet i vores digitale tidsalder er et vilkår, der stiller konstante og høje krav til omstilling, dynamik og effektivisering. Det gælder i alle brancher. Derfor bør opgradering af ERP-systemet være en velkommen invitation til at kigge hele forretningen igennem med friske øjne – og bruge de nye muligheder aktivt.

I dag handler god forretning om aktivt at agere i en virkelighed, der hurtigt ændrer sig. Hvis virksomheden passivt reagerer på omverdenens udfordringer, risikerer man at gå bagud i dansen.

Derfor bør investering i et nyt økonomisystem - eller en opgradering af det eksisterende - være et aktivt valg, der sigter på at høste frugterne af de nye muligheder.

Det er også de erfaringer, som Indeks Retail A/S har gjort sig. Virksomheden bag Bog & Ide, Bøger & Papir, Boghandleren og Legekæden er delt op i en grossist- og en detaildel. Detaildelen har skiftet fra XAL til AX 2009. Grossistdelen skiftede i første omgang fra XAL til AX 2012 RTM.

”Målet har hele vejen været at bevæge sig over på standarder. Standard, standard og standard. Det er den eneste måde, vi kan nyttemaksimere på. Det har været en lang proces, men det står ikke til diskussion”, siger IT-chef i Indeks Retail A/S Finn Pedersen.

Han peger på, at brug af standarder gør det meget nemmere at udvikle forretningen på sigt – i modsætning til den klassiske model med at justere systemet efter forretningen.

”Det har vist sig at være en ’dead end’ for vores vedkommende”, siger han og tilføjer: ”Der ligger en del gode features i den nye version, som vi vil få rigtig god brug af. Det handler om demand-delen, budget-delen og et interface til at drive webshops.”

Opgradering er et våben i konkurrencen

Grossistdelen af Indeks Retail har planlagt at skifte til nyeste version af AX 2012 R3. Men julehandlen har midlertidigt udsat den sidste opdatering af systemerne til de første måneder af 2016. Retningen er klar.

”Nu kommer vi ind i vores højsæson, og der skal vi ikke bruge tid og kræfter på at opgradere IT. Men rutinerne og måden at arbejde på er allerede tilpasset med overgangen til AX 2012. Det er ikke en proces, der stopper. Vi skal blive mere og mere effektive”, siger Finn Pedersen.

Læs hvilke overvejelser, vi anbefaler jer at gøre, inden du sætter gang i en implementering af nyt ERP-system i sin virksomhed.

Roller, BI og workflow

Microsoft Dynamics AX 2012 er en ny måde at tænke forretning på. Vælger en virksomhed ligesom Indeks Retail aktivt at transformere organisationen for at udnytte de nye muligheder, er der også nye muligheder i markedet – og for effektivisering indadtil.

En af de væsentlige nye muligheder er at indrette økonomisystemet med profiler og roller, der passer til hver medarbejders opgaver og funktion.

En anden og væsentlig feature er integreret Business Intelligence, der er fælles for alle funktioner i virksomheden. Den fælles BI-stak fungerer med tredjeparts BI-systemer.

Den tredje afgørende funktion i AX 2012 er et indbygget workflow, der opfanger alle de løse opgaver og aftaler, der ellers ville være overladt til gule lapper, småsnak i kantinen eller ved kaffemaskinen eller sporadiske e-mails.

”Vi har endnu ikke høstet alle frugterne, fordi vi ikke har opgraderingen helt på plads. Men processen er godt på vej”, afslutter IT-chef i Indeks Retail A/S Finn Pedersen.

Kontakt os på 70 20 50 00 eller send os en besked, hvis du ønsker en vurdering af, hvad din virksomhed vil kunne få ud af at opgradere til AX 2012 R3.

Kategorier Detail, Microsoft Dynamics AX, Business Intelligence