Tilbage til blog

Sæt dit digitale pejlemærke for 2018

02 januar, 2018
Test alt text
Thomas Gregers Honoré

Koncerndirektør

Sæt dit digitale pejlmærke for 2018
Blog

Har du som leder ikke allerede klarlagt din virksomheds digitale pejlemærke for 2018 er årsskiftet en oplagt anledning til at kigge fremad og få formuleret virksomhedens digitale vision

Når rådhusklokkerne ringer de sidste sekunder ind af det forgangne år rammes jeg hvert år af lige dele forundring og forventning. På den ene side bliver jeg forundret og lidt vemodig over hvor hurtigt endnu et år er gået. På den anden side rammes jeg af en forventningsfuld glæde over hvad det nye år vil bringe af udfordringer og overraskelser. Sådan er det nok for de fleste på årets sidste aften. I samme moment hiver man de sædvanlige nytårsforsætter ud af ærmet der typisk handler om at dyrke mere sport, være mere sammen med familien eller skifte job. Men i virkeligheden tror jeg at det dårligste tidspunkt på året at lave nytårsforsætter er med et glas champagne og et stykke kransekage i hånden.

For mig er det bedste tidspunkt at lægge planer for det nye år, når tømmermændene har lagt sig og året er skudt ind. Jeg bruger typisk de første dage af januar på at se fremad og lægge planer. Og jeg nyder det tidspunkt hvert år! I år er jeg ikke i tvivl om hvad mit professionelle nytårsfortæt kommer til at handle om. For øverst på min agenda for 2018 står ”digitalisering”.

Skal Danmark klare sig i den globale konkurrence er det afgørende at vi er med på den digitale rejse. Vi har alle et ansvar for at Danmark ikke sakker bagud i digitaliseringskapløbet. I Columbus har vi allerede arbejdet med vores digitale vision i et stykke tid, og vi har skabt en klar retning for hvor vi ønsker at være om 5 år. Men det er der desværre mange danske virksomheder der ikke har, og derfor handler mit nytårsforsæt for 2018 om at arbejde for at digitalisere erhvervslivet i Danmark.

Jeg vil derfor opfordre ledere i danske virksomheder til at benytte de første dage af året til at få klarlagt deres digitale pejlemærke for 2018. Det er en rejse der kan tilrettelægges på mange måder, men en måde at komme i gang med rejsen er at følge disse 5 trin:

  1. Sæt dig ind i hvilke nye digitale forretningsmodeller der kan blive enten en trussel eller en mulighed i dit marked og for din virksomhed. Tag altid udgangspunkt i kundeoplevelsen!
  2. Identificér flaskehalse eller hovedpiner i din virksomhed eller hos dine kunder som skyldes gammel teknologi, og find digitale løsninger på disse problemer
  3. Formulér en overbevisende og tranformativ digital vision med klare mål og pejlemærker
  4. Lav din digitale vision specifik nok til at dine medarbejdere har en klar retning, men fleksibel nok til at den udvikle sig
  5. Arbejd hele tiden med at udvikle og forlænge din vision efterhånden som du får erfaring og lærer af dine fejl og succeser

For mange virksomheder kan den digitale transformation virke fuldstændig uoverskuelig at komme i gang med. Men i virkeligheden handler det blot om at tænke stort, men starte småt og nært! Vær ambitiøs i din vision, og husk at den skal være transformativ. Din digitale vision skal ikke blot være en videreudvikling af din nuværende vision, den skal fundamentalt redefinere din forretningsmodel, dine processer eller produkt ved hjælp af teknologi.

Start altid med at se på dine kunder. Den, der har en god forståelse af hvad kunderne vil have og forstår at kombinere det med digitale initiativer, det er dem der vinder.

2018 bliver endnu et spændende år for danske virksomheder. Digitaliseringen er på alles læber og det digitale ur tikker i alle brancher. Det er nu, der skal handles på direktionsgangene og i bestyrelserne, for digitalisering kan ikke outsources til it-afdelingen. Taktstokken skal sættes af ledelsen, og det kræver ambitioner, indsigt og handlekraft.  

Godt nytår!

Kategorier Digital Transformation, Digitization, Disruption, Leadership

Om forfatteren

Thomas Gregers Honoré er koncerndirektør for Columbus udnævnt i 2011. Thomas har mere end 15 års erfaring fra teknologibranchen, hvor han har arbejdet for store internationale virksomheder.

Bestyrelse klar for den digitale rejse
6. oktober 2017
Er din bestyrelse klar til den digitale rejse?

Man kan i høj grad tale om ”Last minute” når det handler om at få bestyrelser med på den digitale rejse. De fleste bestyrelser har taget de første skridt, men kun de færreste er gået helhjertet ombord på rejsen.

Kategorier Digital Transformation, Digitization, Disruption

Opskriften på success i dine kunders digitale fodspor
16. august 2017
Opskriften på succes ligger i dine kunders digitale fodspor

Det handler om at forstå sine kunder bedre end de forstår sig selv. Indsigt i kunders digitale adfærd er i stigende grad en game changer, når det handler om at give kunderne den helt unikke og personlige købsoplevelse.

Kategorier Digital Transformation, Digitization, Disruption

Disruption glem teknologien fokuser på ambitioner og handlekraft
29. maj 2017
Disruption. Glem teknologien. Fokusér på ambitioner og handlekraft

Mange virksomheder tror fejlagtigt at disruption handler om at være på forkant med teknologien. Men disruption handler om alt andet end teknologi. Det handler om ambitioner og evnen til at eksekvere.

Kategorier Disruption, Leadership, Corporate