Tilbage til blog

Danske virksomheder i digitalt kapløb

09 februar, 2018
Test alt text
Thomas Gregers Honoré

Koncerndirektør

Danske virksomheder digitalt kapløb
Blog

Regeringen kom for nylig med deres digitale strategi der skal trække Danmark tilbage på sporet i det digitale kapløb. Danmark mister nemlig terræn til andre lande, specielt dem i Asien. Og derfor søsætter Regeringen nu 38 initiativer der blandt andet skal hjælpe danske SMV- virksomheder med digitaliseringen. Et stærkt og visionært udspil fra vores Regering, som jeg byder velkommen. Men vilje og handling skal komme fra virksomhederne, ellers er det spild af både penge og ressourcer.

Et gammelt ordsprog siger at man ”kan tvinge hesten til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke”. Når jeg læser Regeringens digitale strategi kan jeg ikke lade være med at tænke på det ordsprog.

Regeringen kommer nu med andet udspil i deres forsøg på at speede Danmark op i digitaliseringskapløbet, og denne gang er strategien rent faktisk visionær og praktisk funderet. Regeringen vil blandt andet gøre Danmark til en digital hub, fremme data som vækstdriver i erhvervslivet og hjælpe danske SMV’er til at blive digitaliseret. Alt sammen initiativer som skal give danske virksomheder et kvanteskridt i den digitale omstilling.

Det er alt sammen meget godt. Men hvis visionen og viljen ikke er at finde i danske virksomheder, og det forretningsmæssige formål er uklart, så kommer vi ingen vegne. Så i stedet for at tale teknologi, mener jeg at vi skal tale forretning.

Mange virksomheder har nemlig berøringsangst når ordet ”digitalisering” bliver nævnt, fordi det lugter af it og teknologi – altså af nørderi! Men i virkeligheden handler digitalisering om forretning. Og det er jo lederens kernekompetence.

Digitalisering handler om at om at gøre virksomheden i stand til at møde nye udfordringer, vinde konkurrencen i markedet og give kunderne en bedre oplevelse. Og det er her visionerne skal sås i stedet for at tage udgangspunkt i big data, IoT og kunstig intelligens.

Når først visionen er lagt hos danske virksomhedsledere, så skal de nok komme til det ”digitale trug” helt af sig selv. Regeringens initiativer med privat rådgivning, sparringsprogrammer og mentorordninger er et godt skridt på vejen til at se de teknologiske muligheder. Men visionen og viljen skal fødes i forretningen, og de skal være helhjertede.

Jeg taler ofte med danske virksomhedsledere, der er i tvivl om hvorledes de takler de digitale muligheder og trusler, og jeg har følgende råd:

Ude fra og ind. Alle store markedsændringer kommer udefra, eksempelvis fra en konkurrent der tilbyder en anderledes kundeoplevelse. Kig på hvordan jeres kunder ser på jer og definér hvordan den ultimative kundeoplevelse skal være i fremtiden.

Tænk ledelse først. Hvis du ikke har ledelseskapacitet til at definere visioner for virksomheden bør du overveje om du har det rette ledelsesteam. Selv i mindre virksomheder har du brug for et ledelsesteam, der kan tænke nye tanker, være visionær og handlekraftigt. 

Byg på hvad du har. Det hjælper ikke at ændre sin forretningsmodel fundamentalt for at omstille sig digitalt. Er omstillingen for risikofyldt og kommer til at tage for lang tid er den ikke farbar. Tag udgangspunkt i hvad I kan og er gode til. Og det samme gælder på teknologifronten. Tænk på hvordan I kan genbruge, integrere og dele fremfor at erstatte.

Start i det små og ta’ chancer. Lad være med at lave kæmpe planer. Markederne ændrer sig hurtigt, og langsigtede planer holder som regel aldrig. Det er bedre at komme i gang med mindre digitale projekter og lære hvordan kunderne modtager de nye tiltag. Man du bliver også nødt til at tage chancer og satse på at tiltagene er store nok til at betyde noget for kunderne. Ellers spilder du tid og penge.

Danmark skal være digitale frontløbere for at klare os i den global konkurrence. Det er der ingen tvivl om. Så mit råd til virksomhedsledere er at tage i mod den hjælp de kan få fra Regeringens digitale initiativer, men tag et dybt kig i din forretningsmodel først og tag altid udgangspunkt i kunderne.

Kategorier Digital Transformation, Digitization, Disruption

Om forfatteren

Thomas Gregers Honoré er koncerndirektør for Columbus udnævnt i 2011. Thomas har mere end 15 års erfaring fra teknologibranchen, hvor han har arbejdet for store internationale virksomheder.

Sæt dit digitale pejlmærke for 2018
2. januar 2018
Sæt dit digitale pejlemærke for 2018

Har du som leder ikke allerede klarlagt din virksomheds digitale pejlemærke for 2018 er årsskiftet en oplagt anledning til at kigge fremad og få formuleret virksomhedens digitale vision

Kategorier Digital Transformation, Digitization, Disruption, Leadership

Bestyrelse klar for den digitale rejse
6. oktober 2017
Er din bestyrelse klar til den digitale rejse?

Man kan i høj grad tale om ”Last minute” når det handler om at få bestyrelser med på den digitale rejse. De fleste bestyrelser har taget de første skridt, men kun de færreste er gået helhjertet ombord på rejsen.

Kategorier Digital Transformation, Digitization, Disruption

Opskriften på success i dine kunders digitale fodspor
16. august 2017
Opskriften på succes ligger i dine kunders digitale fodspor

Det handler om at forstå sine kunder bedre end de forstår sig selv. Indsigt i kunders digitale adfærd er i stigende grad en game changer, når det handler om at give kunderne den helt unikke og personlige købsoplevelse.

Kategorier Digital Transformation, Digitization, Disruption