Tilbage til nyheder

Columbus leverer vækst på 52% i første halvår

23 august, 2018
23. august 2018

Columbus fortsætter fremgangen og leverer omsætningsvækst på 52% og vækst i EBITDA* på 40% i årets første 6 måneder. Opkøbet af iStone og HiGH Software samt salg af Columbus Software driver væksten.

København, den 23. august 2018: Med en omsætningsstigning på 52% (DKK 978 mio.) og EBITDA*-vækst på 40% (DKK 99,6 mio.) leverede Columbus et stærkt halvår.

Omsætningsvæksten var primært drevet af opkøbet af iStone, som Columbus annoncerede den 2. januar 2018 og sekundært at opkøbet af HiGH Software den 9. januar 2018. Stigningen i EBITDA er ligeledes drevet af de nævnte opkøb.  

”Columbus leverede stærk vækst i årets første halvår, hvor vi både viste fremgang i en række af vores strategiske forretningsområder som Columbus Software, Columbus Care og cloud services samtidig med at vi foretog et historisk opkøb af iStone. iStone er vores største opkøb nogensinde og jeg er yderst tilfreds med integrationsprocessen, hvor vi oplever mange synergier på tværs af kunder, løsninger og leverancer”, siger koncernchef i Columbus, Thomas Honoré.

Stærk fremgang i salget af Columbus Software
Salget af Columbus Software voksede med 37%. Det er både salget af Columbus’ eksisterende software portefølje og HiGH Softwares portefølje indenfor udlejnings- og leasingløsninger der vokser. Konverteringen til cloud fortsætter og salget af Columbus’ egne cloud softwareprodukter viser flot fremgang i et marked i vækst.

iStone driver vækst i serviceforretningen  
Serviceomsætningen steg med 74% i årets første halvår (DKK 751 mio.). Væksten er primært drevet af opkøbet af iStone og HiGH Software og sekundært af en flot fremgang i Columbus Care-services. Columbus Care sikrer høj tilgængelighed af virksomhedens kritiske applikationer og infrastruktur, og er et område med stærk øget efterspørgsel fra Columbus’ kunder.

Stigning i tilbagevendende omsætning
I første halvår steg tilbagevendende omsætning med 24% og udgør således 22% af den samlede omsætning i Columbus. Fremgangen er primært drevet af de nævnte opkøb, vækst i Columbus Care og øget salg af cloud-services. Tilbagevendende omsætning baserer sig på en længerevarende kunderelation og består af Columbus Software-abonnementer, eksterne softwareabonnementer, cloud- og Columbus Care-kontrakter.

Columbus fastholder forventninger til 2018
Columbus fastholder de tidligere udmeldte forventninger til 2018 med omsætning i niveauet DKK 2 mia. og EBITDA* i niveauet DKK 200 mio.

 

*EBITDA før aktiebaseret aflønning

 

Læs Columbus' halvårsrapport


Columbus2020 – vejen til vækst
Columbus er halvvejs gennem vores femårige strategi Columbus2020 der understøtter koncernens vision om at være den foretrukne service leverandør af digitale forretningsapplikationer globalt. Columbus2020 fokuserer på fire strategiske elementer; Customer Success, Digital Leadership, Process Excellence og Our People.

Om Columbus
Columbus er en børsnoteret international it- service og konsulentvirksomhed med hovedsæde i Danmark og  2.000 medarbejdere. Columbus hjælper ambitiøse virksomheder med at transformere, maksimere og fremtidssikre deres forretning digitalt. Vi er specialister indenfor fødevare-, produktions-, distributions- og detailbrancherne, og vi har mere end 28 års erfaring i branchen. Columbus har kontorer og partnere over hele verden, og vi kan derfor levere vores løsninger og services lokalt - på globalt plan.

Kontakt for yderligere information
Communications Director
Tine Rasmussen
tra@columbusglobal.com
+45 29 69 06 77

 

Kategorier Corporate