Det er i dag blevet sværere end nogensinde at opnå fuldstændig compliance - og risiciene ved ikke at gøre det er større end nogensinde. Virksomheder, der ønsker at undgå overskrifter om produkttilbagekaldelser eller farlige produkter, er nødt til at satse på automatiserede processer. Her kan du læse hvorfor.
Hvis du arbejder i en reguleret branche, såsom fødevare- eller medicinalindustrien, har du sikkert været til møder, hvor I har talt om farerne ved tilbagekaldelser. Tilbagekaldelser af produkter kan skade et brand uopretteligt. Eller endnu værre, rent faktisk skade mennesker, dyr eller miljøet.
Måske har du ligefrem selv oplevet produkttilbagekaldelser. Flere og flere virksomheder har stået overfor at skulle tilbagekalde deres produkter, og det kommer desværre ikke som nogle overraskelse. Statistisk set er tallene støt stigende for tilbagekaldelse af produkter de seneste år.
I henhold til analyse- og nyhedswebsitet Food Navigator var der en stigning på 13% i tilbagekaldelser af fødevarer i Europa i 2020, oftest fordi man fandt giftstoffer og patogener som salmonella i produkterne. Vi har ikke de endelige tal for 2021 endnu, men vi ved, at mange virksomheder står over for udfordringer i kølevandet af pandemien og problemer med forsyningskæden. For at holde produktionen i gang leder virksomhederne efter alternative leverandører, hvilket har ført til en øget risiko for fødevaresikkerheden, da det er blevet vanskeligere at overvåge og monitorere fødevarer og produktkvalitet.
Vores erfaring siger os , at der aldrig kun er én enkelt fundamental grund til en tilbagekaldelse af et produkt. Du kender sikkert udtrykket: "Kæden er ikke stærkere end det svageste led". Det er endnu mere sandt nu end tidligere, når det gælder kvalitet og compliance.
Forretningsverdenen er blevet mere kompleks, eftersom virksomheder arbejder mere på tværs af grænser. Det betyder, at organisationer skal tage hensyn til reglerne i forskellige lande - og på forskellige kontinenter. Som nævnt tidligere har et enormt antal virksomheder leverandører fra forskellige dele af verden, og pandemien har tvunget mange til at indgå nye, uprøvede partnerskaber. Uden entydige og automatiserede processer, kan det hurtigt blive et problem.
Se blot, hvad der er sket med bilproducenterne rundt om i verden i løbet af de seneste år, med udfordringer i forsyningskæden, der har ført til global mangel på elektriske komponenter. Hvem blev i sidste ende påvirket af denne mangel på komponenter?
Derudover er der en tendens til, at fødevaresikkerhed og produktkvalitet kommer i søgelyset, når der sker nogle bestemte ting, for eksempel når produkter tilbagekaldes. På det tidspunkt er det for sent, og skaden er allerede sket. Men da de forskellige processer i forbindelse med produktion, forsendelse og levering er blevet mere komplekse, er kvalitetskontrollen et emne, der oftere og oftere må tages op. Dette er nødvendigt for virksomheder, der ønsker at beskytte den mest værdifulde ting, virksomheder (måske) har: forbrugernes tillid.
Forbrugernes tillid er noget, man skal gøre sig fortjent til. Dette gælder især i fødevare- og medicinalbranchen, da produkterne for det meste ender i vores krop på en eller anden måde. Transparens, konsistens og ærlig kommunikation er altafgørende i den forbindelse.
En måde at opbygge forbrugerens tillid på er at starte med at opbygge tillid inden for jeres egen organisation og skabe en kultur, der lever og ånder for produktkvalitet og fødevaresikkerhed. Dette kan være en udfordring, da det kræver højt fokus på konsistens, agilitet og automatiserede processer.
Som tidligere nævnt er der ingen nem måde at forhindre produkttilbagekaldelser på. Du er nødt til at investere tid i dine processer for at sikre kvaliteten og sørge for, at intet slipper igennem de små sprækker.
Selv om alt andet er blevet mere kompliceret, betyder det ikke, at dine processer også skal være det. Med automatiserede processer og AI vil dine medarbejdere, leverandører og kunder få de korrekte oplysninger på det rigtige tidspunkt. Det øger dine sikkerhedsmarginer og mindsker det manuelle arbejde.
Kort sagt: AI får alt til at arbejde sammen på en problemfri måde og hjælper dig med at se risici, før de overhovedet når at blive et problem. AI er en vigtig del af compliance og nøglen til et bæredygtigt arbejdsmiljø og en bæredygtig produktion. Derfor er det altafgørende for at undgå tilbagekaldelser af produkter i fremtiden.
Er din virksomhed i risiko for produkttilbagekaldelse?
Tag en snak med vores ekspert – Det er helt gratis.