Aktuelle tendenser og nyheder indenfor Digital Transformation - Columbus

3+1 grundlæggende udfordring(er), du skal overveje, før du opgraderer til skyen

Skrevet af Columbus | maj 14,2020

Flere og flere virksomheder flytter i skyen på grund af de mange fordele, så som forretningseffektivitet, skalerbarhed og rentabilitet. Men da en opgradering til skyen er helt vital og påvirker din virksomhed grundlæggende, er der flere faktorer, som du skal overveje grundigt for at kunne høste fordelene i sidste ende.

I denne blog giver jeg dig mit bud på de fire vigtigste kriterier, der relaterer sig til IT hosting og som du helst skal overveje, inden du lægger din cloud plan:

    1. Krav om lovgivning og sikkerhed

      De fleste sikkerheds- og lovgivningsmæssige udfordringer vedrører dine data - og fejl, sikkerheds- og regelbrud kan blive en endda meget bekostelig affære. Afhængig af datakriterierne, kan du være underlagt strenge krav til sikkerhed, backup, og gendannelse. Hvis du flytter dine data fra at ligge på en lokal server til at ligge i skyen, skal du dobbelttjekke at du overholder branchens regler og love.

      Derfor skal du sikre dig, at din leverandør overholder de relevante sikkerhedsstandarder, som for eksempel ISO 27001 der er den internationale ledelsesstandard for informationssikkerhed.

    2. Privat eller Offentlig

      En privat sky tilbyder dig en høj grad af kontrol, sikkerhed, fleksibilitet og skalerbarhed, men det kan være en meget dyr løsning. I en offentlig sky deler du ressourcer med andre virksomheder. Det er skalerbart, pålideligt og kan hjælpe med at reducere omkostningerne. Alt andet lige, vil der i en offentlig sky være mindre IT mæssig system administration, hvilket kan give dig mulighed for at fokusere dine medarbejderes ressourcer på andre forretningskritiske opgaver.

    3. Hybrid mulighed 

      Hvis du har besluttet dig for at flytte dele af dine data i skyen, kan du vælge en hybrid platforms løsning fra en leverandør der kan levere dette. En hybrid platform tilbyder mere fleksibilitet ved at du kan beholde noget af det sensitive data lokalt og flytte resten i skyen.

    4. Detaljeret omkostningsevaluering

      Det kan være udfordrende at estimere omkostningerne af cloud tjenester, da de typisk er skalerbare og tilgængelige efter behov. Derudover kan det gøre det svært for IT-afdelingen at sikre sig, at budgettet er stort nok til at dække cloududgifterne. Derfor skal du have en præcis eller mere detaljeret omkostningsevaluering for at bevare kontrol over dine udgifter.

Alle virksomheder har unikke krav. Det primære, når du flytter din infrastruktur i skyen, er at identificere din virksomheds specifikke afhængigheder. Det kræver indsigt og analyse, hvilket du skal tænke på, når du vælger din partner af cloud services. Med den rigtige udbyder kan du med succes planlægge og skræddersy dit cloudcomputing-miljø, så du effektivt høster de mange fordele ved drift i skyen.

For at forberede dig yderligere på overgangen til en Cloud-infrastruktur kan du downloade vores guide her.