Aktuelle tendenser og nyheder indenfor Digital Transformation - Columbus

Kom hurtigt i mål med overblik og processer i behold

Skrevet af Niels K. Sørensen | maj 16,2018

Nyeste Microsoft Dynamics 365 – Business Central – er en totalløsning, der binder virksomhedens processer sammen, giver indsigt og masser af fleksibilitet. Og så er den utroligt nem at komme i gang med.

Lad os hoppe ud på dybt vand med det samme. Kan et forretningssystem gøre virksomheden mere konkurrencedygtig?

Det er faktisk den centrale pointe med Microsoft Dynamics 365 Business Central - den nye generation af Dynamics NAV i skyen. Hvor ERP-systemer traditionelt har handlet ganske meget om teknik, integration og langstrakte processer, gør den nye platform det langt hurtigere at nå i mål. Det skyldes bl.a. at Dynamics 365 Business Central:

  • Leveres som en online service, der altid er up-to-date og sikker
  • Har en enkel og nem brugerflade tilgængelig på pc, tablet eller mobil
  • Har fokus på optimering og automatisering af processer i og omkring virksomheden
  • Er datadreven og styrker indsigt i forretningen
  • Er fleksibel og skalerbar på funktionalitet og kapacitet

Som resultat er virksomheden bedre rustet til at håndtere skiftende forretningsbehov, og får derved mulighed for at reagere proaktivt på nye muligheder i markedet.

Business Central vender processen på hovedet

Traditionelt har forretningssystemer som f.eks. Microsoft Dynamics NAV styret bl.a. finans, indkøb, lager og interne processer. Siden blev elementer som CRM og BI koblet på, styrkede processammenhængen og gav bedre indsigt i kundeforhold, indtjening m.v.

Det krævede imidlertid tid, knowhow og hårdt arbejde at skitsere, implementere, tilpasse og integrere løsningerne, så alt fungerede og man endte med et output, der var praktisk uanvendeligt. Og hver gang dit ERP-system skulle løftes op til en ny version, skulle du de fleste af processene igennem én gang til.

Med Business Central får du alle basisfunktioner ved hånden fra start, samt en indbygget guide til at assistere med at konfigurere så du kommer godt i gang. 

Med Business Central får du alle basisfunktioner ved hånden fra start, samt en indbygget guide til at assistere med at konfigurere så du kommer godt i gang. Vel at mærke på en brøkdel af den tid, det traditionelt har taget at komme i gang med et ERP-system. Det kom hurtigt til at handle mere om systemer end om forretning – og ofte var det både kostbart, slidsomt og tidskrævende at nå i mål. Men Microsoft Dynamics 365 Business Central vender hele processen på hovedet.

Byg dit forretningssystem klods for klods

Platformen giver adgang til at klikke nye byggeklodser på efter behov. Et naturligt tilvalg ville være Office 365, der styrker salgs- og købsprocesserne. Det kunne også være Sales/CRM eller Marketing, andre moduler i Dynamics 365-familien. Eller udvide med avancerede funktioner som f.eks. Machine Learning og Power BI.

Har du behov for dem, kan du vælge til og betale for det – og har du ikke længere behov for dem, vælger du dem bare fra igen og sparer penge.

I takt med, at du får behov for mere funktionalitet, kan du finde moduler målrettet alle tænkelige behov og vertikaler i Microsoft AppSource, hvor Microsoft partnere fra hele verden tilbyder deres løsninger. Der er heller ikke grund til at være bekymret for, om en bestemt app eller extension gør det svært at opgradere engang i fremtiden.

For kernen i Microsoft Dynamics 365 Business Central er pakket godt ind og kører uanfægtet videre, uanset hvilke udvidelser du lægger ovenpå.

I skyen eller i serverrummet – men altid mobilt

Det hele ligger som udgangspunkt online på Microsofts datacentre, der vedligeholdes og optimeres døgnet rundt og naturligvis er pakket ind i best-in-class sikkerhed. Til efteråret ventes Microsoft dog at lancere en udgave, der kører helt eller delvist on-premise til kunder, der – f.eks. af juridiske eller praktiske årsager – har behov for det.

Endelig er hele platformen tilgængelig fra en vilkårlig mobil enhed, så du f.eks. kan oprette en ordre, godkende et bilag eller trække en rapport uanset hvor du er.

Sammenhæng på tværs af processer og systemer

Microsoft markedsfører bl.a. Dynamics 365 Business Central under sloganet ”Connect and grow your business.” Den slags klinger måske lidt ”fluffy” her i Norden, men er en ret præcis beskrivelse af en af platformens helt store fordele.

Den indbyggede og dybe integration til f.eks. Office 365, Power BI og andre Cloud-services sikrer nemlig tæt sammenhæng mellem processer, teknologi og virksomhedens omverden – her vigtigst af alt kunderne. Samtidig er der stort fokus på at sikre en ensartet tværgående brugerflade, der gør det nemt for medarbejderne at bruge de forskellige komponenter – uanset hvilket modul de oprinder fra.

Microsoft samler i øvrigt løbende viden om, hvilke funktioner og menuer, der anvendes og hvordan. På den måde er kunden eller brugeren i centrum, og derfor vil brugergrænsefladen ændre sig en smule over tid for at gøre den endnu nemmere at bruge.

Farvel til evighedsprojekter

En af de virkelige nyskabelser sammenlignet med klassisk Dynamics NAV er, at du kan implementere og anvende Dynamics 365 Business Central i præcis det tempo, din virksomhed har behov for. Det er således ikke længere et spørgsmål om, at du skal vælge alt på én gang – og investere megen tid og store summer for at nå i mål.

Du kommer tværtimod meget langt uden behov for klassisk udvikling, skal ikke tænke på infrastruktur, servere og backup, og betaler kun for de funktioner og det antal brugere, der er behov for.

På bundlinjen betyder det, at du får langt mere overskud til at udvikle forretningen. Så hvor konsulenter – som f.eks. hos Columbus – tidligere har brugt mange kræfter på at implementere, integrere, udvikle, opgradere og få systemer til at spille sammen, kan vi fremover fokusere endnu mere på forretningsorienteret sparring. Herunder på at rådgive dig og din virksomhed om, hvordan teknologien mest effektivt gør jer mere konkurrencedygtige indenfor netop jeres specifikke branche.

Det er langt mere værdifuldt for dig – og for øvrigt også mere spændende for os! Så det glæder vi os faktisk til.

Download vores e-bog og læs mere om, hvordan Business Central kan hjælpe dig med at optimere din forretning og fokusere på det som er vigtigt - så du kan fortsætte din succes!