Aktuelle tendenser og nyheder indenfor Digital Transformation - Columbus

I skyen får ERP systemet en langt mere forretningsstrategisk rolle

Skrevet af Columbus | aug. 23,2021

Efter mange år i den mørke kælder eller det triste baglokale har ERP-systemet nu fået lov til at komme frem i lyset. Faktisk er det kommet helt op i skyen, hvor det for alvor har mulighed for at skabe nye forretningsmuligheder for virksomhederne. Men processen kræver omtanke og omhyggelighed, lyder det fra såvel brancheorganisation som rådgiverside.

Historien om Enterprise Ressource Planning begynder tilbage i 90’erne. Men selv om det er et vigtigt og strategisk fundament for mange virksomheder, har ERP – sammenlignet med megen anden ny og moderne it-teknologi – haft en lidt anonym tilværelse og har levet sit liv on-premise i kælderen eller i baglokalet. Her har virksomhedens ERP-system trofast passet sine pligter og er med omtrent 5-8 års mellemrum blevet gennemgribende opdateret.

I hvert fald indtil nu, hvor platformen qua samspillet med skyen så at sige har fået sin anden luft og ikke længere lever i det skjulte, men er trukket helt frem i frontlinjen. I skyen arbejder ERP-systemet sammen med en række andre applikationer og bliver løbende vedligeholdt. Ganske enkelt fordi virksomhedernes konkurrencesituation har ændret sig, og den digitale transformationsproces er kommet på alles læber.

Der er brug for et paradigmeskift

Processen handler imidlertid om meget mere end teknologi. Den handler i høj grad også om lysten samt evnen til at tage udfordringen op. Ifølge Jan Hjorth-Mosegaard, der er underdirektør i Dansk Erhverv, er organisatorisk parathed alfa og omega, hvis virksomhederne samt ikke mindst ledelsen skal få den succesoplevelse, der skal være med til at sikre konkurrencedygtigheden.

Ledelsen skal være parat til at ændre såvel procedurer som arbejdsgange, og man er nødt til at komme ud over holdningen om at ”sådan plejer vi at gøre”.

«Ledelsen skal være parat til at ændre såvel procedurer som arbejdsgange, og man er nødt til at komme ud over holdningen om at ”sådan plejer vi at gøre”. Det at rykke ERP-systemet i skyen og ikke mindst forstå at udnytte de nye muligheder, teknologien nu byder på, er krævende – også i forhold til ledelsens visioner», forklarer Jan Hjorth-Mosegaard.

Oplev flere af Jans personlige erfaringer i talkshowet: Fremtiden er Evergreen. Er du klar til livet i skyen?

Kompetencerne skal opgraderes

Han føjer til, at der er brug for såvel nye kompetencer som øget opkvalificering i virksomheden, og det er Sales Executive for Managed Services i it-virksomheden Columbus, Morten Vinge-Maigaard, rørende enig i. Her hjælper man virksomheder med services- samt konsulentydelser inden for blandt andet ERP, men Morten Vinge-Maigaard, ser især ét stort benspænd, nemlig at jobmarkedet så at sige er overophedet.

Selv om det i dag er blevet nemmere at vedligeholde et ERP-system, er der stadig stor usikkerhed omkring, hvorledes virksomheden holder systemets motor velsmurt og i topform.

«Der er stor mangel på kompetent arbejdskraft, og selv om det i dag er blevet nemmere at vedligeholde et ERP-system, er der stadig stor usikkerhed omkring, hvorledes virksomheden holder systemets motor velsmurt og i topform. Især fordi opdateringerne skyder frem som paddehatte på en fugtig skovbund, og der ofte er tale om opdateringer, som er vigtige såvel funktions- som sikkerhedsmæssigt», siger Morten Vinge-Maigaard.

Morten deler flere erfaringer og gode råd om ERP-rejsen til skyen her: Fremtiden er Evergreen. Er du klar til livet i skyen?

Hele økosystemet skal være parat

Derfor anbefaler han, at de virksomheder, der ikke selv føler, de magter opgaven, entrerer med en rådgiver, således at ledelsen kan koncentrere sig om kerneforretningen, og den tanke er Jan Hjorth-Mosegaard bestemt ikke uenig i. Et moderne ERP-system er nemlig i langt højere grad end tidligere med til at nedbryde vidensmæssige siloer, hvilket giver ny indsigt. Derfor kræver det planlægning at flytte ERP-systemet op i skyen.

«For såvel store som små virksomheder bliver konkurrencen stadig mere global, og man skal være klar til hurtigt at kunne imødekomme nye kundekrav. Det betyder, at virksomhederne skal være særdeles agile i deres service- og produktionsstyring», siger Jan Hjorth-Mosegaard og føjer til, at det i den sammenhæng er vigtigt at sikre sig, at alle de programmer, der støtter op om ERP-systemet, ligeledes er klar til skyen.

Skabt til at afprøve nye muligheder

Morten Vinge-Maigaard fra Columbus føjer til, at når hverdagen bliver mere indsigtsfuld, bliver den samtidig mere kompleks, hvilket yderligere kan være med til at underbygge behovet for at have en kompetent rådgiver med på sidelinjen således, at virksomhedens forretning rent faktisk bevæger sig i den rigtige retning. Derfor understreger han, ganske som Jan Hjorth-Mosegaard, også vigtigheden af forberedelse.

«Virksomhederne skal gøre sig klart, hvad det er for en ny teknologi, de får adgang til, hvorledes den påvirker hele organisationen samt ikke mindst forretningsstrategien. Det er vigtigt at understrege, at man ikke blot skal flytte sit ERP-system op i skyen for at spare penge, men for at opnå fleksibilitet samt mulighed for at prøve nye forretningsmuligheder af», siger Morten Vinge-Maigaard.