Det har længe stået klart, at danske fremstillingsvirksomheder har svært ved at konkurrere på pris alene. For trods robotter og automatiseret fremstilling vil der næsten altid være virksomheder i f.eks. Fjernøsten, som kan producere snart sagt et hvilket som helst produkt billigere.
Alligevel gør danske virksomheder, der designer og bygger industrielt materiel til produktionsvirksomheder, sig stadig stærkt gældende på verdensmarkedet – og hvorfor nu det?
Her er pris naturligvis stadig en betydningsfuld faktor, men den står langtfra alene. Derimod karakteriserer de succesfulde fremstillingsvirksomheder ved, at de ordre efter ordre kan sikre, at færdigvaren leveres og monteres til tiden, med respekt for de aftalte specifikationer og indenfor budget, så producenten stadig tjener penge på ordren. Det kræver benhård styring af talrige koblede processer – men er lettere sagt end gjort.
Lad os for eksemplets skyld tage en virksomhed, der bygger procesanlæg til behandling af fangsten ombord på store trawlere. Det er – i lighed med andre industrielle anlæg – komplekse enheder med talrige elementer og moduler; transportbånd, opskæringsanlæg, drivremme, styringsenheder, generator, fryseanlæg og meget mere. Enhederne produceres separat, men i en bestemt rækkefølge bestående af forskellige subleverancer. Til sidst skal det samlede anlæg monteres indenfor en meget snæver tidsramme, hvor trawleren ligger i dok. Ellers risikerer ejeren store økonomiske tab, ligesom producenten skal betale klækkelige dagbøder og lider tab af anseelse. Alt skal ganske enkelt klappe på samtlige målepunkter. Det kan være svært, hvis man primært baserer sine kalkulationer efter stadig mere komplekse regneark, som ligger uden for forretningssystemet. Man mangler ganske enkelt overblikket!
Derfor har vi bygget et forretningssystem til projektorienterede produktionsvirksomheder, der håndterer samtlige processer undervejs og gør det let at implementere konsistent kvalitetsstyring af såvel leverede komponenter som af egne slutprodukter.
Løsningen integrerer direkte ind i Dynamics 365 Business Central, så alle informationer er samlet ét sted. Kvalitetssikring, proces- og projektstyring er fællesnævnere for modulets elementer, da man blandt andet har adgang til:
Det betyder helt overordnet, at man får nemmere ved at byde på opgaver, gennemføre projekter af høj kvalitet til tiden, minimere risici – og tjene penge undervejs. Uanset, hvilken type industri, man beskæftiger sig med.