Pressemeddelelse, København den 15. november 2023.
I tredje kvartal 2023 leverede Columbus endnu en gang en flot organisk toplinjevækst på 15% (korrigeret for opkøb og valuta) og fremgangen i driftsresultatet (EBITDA) blev på hele 28%. Der er nu skabt et solidt fundament for den kommende strategiperiode – New Heights – som især vil fokusere på et løft af profitabiliteten med et mål for EBITDA-marginen på 15% ved udgangen af 2026. Columbus forventer i tillæg en gennemsnitlig årlig toplinjevækst på 10% i 2024-2026.
"Kvartal efter kvartal har vi leveret toplinjevækst, og det er et stærkt afsæt for vores nye vækststrategi – New Heights – hvor vi forventer at kunne levere en gennemsnitlig årlig vækst på 10% samtidig med at vi gradvist løfter profitabiliteten med et mål for EBITDA-marginen på 15% ved udgangen af 2026", udtaler CEO, Søren Krogh Knudsen.
Fremgangen fortsatte i tredje kvartal, og Columbus leverede en samlet omsætning i de første ni måneder af året på DKK 1,1 mia. med en rapporteret vækst på 10% i danske kroner og 14% vækst justeret for opkøb og valuta. Columbus har dermed indfriet den langsigtede forventning i Focus23-strategien om 10% vækst ved udgangen af 2023.
Omsætningen i Q3 2023 steg med 11% til DKK 345 mio. og 15% korrigeret for opkøb og valutaudviklingen primært i Sverige og Norge. Columbus Sverige leverede en omsætningsvækst på 4%, men målt i lokal valuta voksede omsætningen med 16%. Den norske forretning er påvirket af markedsudfordringer og valutakurs, som betød et fald i omsætningen med 16%, som målt i lokal valuta var et fald på 4%.
Columbus’ engelske forretning leverede et imponerende Q3 med 50% vækst med ekstraordinær høj aktivitet i alle forretningsområder, og Columbus’ danske forretning fortsatte også fremgangen med en omsætningsvækst på 30% i Q3 2023.
ICY Security, som Columbus opkøbte i april 2023, tog de første spadestik til at ekspandere til Norge og Sverige i løbet af Q3 2023 og er i fuld gang med at opbygge en stærk salgsmuskel i de to markeder.
Columbus’ forretningsområder viste en flot Q3-vækst over en bred kam med 13% vækst i Dynamics, mens Data & Analytics voksede med 36% og Customer Experience & Engagement med 57%. Digital Commerce og M3 er påvirket af faldet i den svenske og norske valuta, som betød et fald på henholdsvis 5% og 7%, men målt i lokal valuta leverede forretningsområderne en vækst på henholdsvis 5% og 0,3%.
Driftsresultatet (EBITDA) steg med 28% til DKK 21 mio. i Q3 2023, svarende til en EBITDA-margin på 6,0% - et niveau som kan løftes yderligere, hvorfor løft af profitabiliteten er et fokusområde i den nye strategi.
Med en succesfuld eksekvering af Focus23-strategien er Columbus nu klar til at levere på nye ambitiøse vækstmål. Columbus har i dag et stærkt fundament med en mere strømlinet og fokuseret forretning. Det skal der bygges ovenpå i New Heights ved at:
"Vi har en høj kundeloyalitet i Columbus - 85% af vores kunder vælger at fortsætte deres partnerskab med Columbus år efter år, hvilket understreger vores evne til at levere høj kundeværdi. Det vil vi fortsætte med samtidig med, at vi vil holde øje med spændende opkøbsmuligheder indenfor nye og eksisterende serviceområder, og vi vil inkludere Life Science i vores nøgleindustrier", udtaler Søren Krogh Knudsen.
Columbus har identificeret tre strategiske områder, der skal drive den gennemsnitlige årlige forventning om toplinjevækst på 10%:
15% EBITDA margin ved udgangen af 2026
Columbus vil de kommende tre år øge profitabiliteten og forventer EBITDA-margin på 15% ved udgangen af 2026. Det vil gøres ved:
"Vi har en klar strategisk ambition om at styrke vores ledende position og være vores kunders foretrukne samarbejdspartner samtidig med at, vi plejer vores unikke medarbejderkultur. Vi er overbevist om, at de forskellige initiativer i New Heights vil være med til at skabe et endnu bedre Columbus både for vores kunder og medarbejdere", siger Søren Krogh Knudsen.
Interim Report Q3 2023 | Columbus A/S (columbusglobal.com)
New Heights strategimeddelelse (globenewswire.com)