<img src="https://secure.leadforensics.com/133892.png" alt="" style="display:none;">

Det kan halte med at få opdateret sine softwareplatforme. Du ved sandsynligvis, hvad du betaler for, og de ansatte er tryggere ved en ældre version. Men når supporten udløber, er din forretning sårbar. Nogle Dynamics-opdateringer bliver derfor obligatoriske fra den 1. april 2019.

Forestil dig, at du netop havde købt din drømmebil. Ville du nogensinde efterlade den på parkeringspladsen uden at låse dørene?

Det er ikke svært at svare på. Drejer det sig til sammenligning om at holde selve motoren i din forretning låst forsvarligt inde, burde svaret være lige så entydigt. De systemer, der holder din forretning kørende, er trods alt mindst lige så værdifulde, som dine mere håndgribelige aktiver. Men selvom 96 pct. af al forældet software har problemer med sikkerheden*, er det alligevel langt fra alle, der sørger for at opdatere i tide.

Her er 3 farer ved at bruge forældet software

  1. Manglende sikkerhed
    Det burde ikke overraske, at sikkerhed er øverst på listen. Forældede systemer efterlader dig sårbar over for cyberangreb, sikkerhedsbrister og anden udnyttelse af svaghederne i dine systemer.
  2. Forringet konkurrencedygtighed
    Er din software forældet og supporten udløbet, kan det også skade din evne til at leve op til kundernes skiftende behov. Uden den seneste version går du glip af nye funktioner og features, der kan gøre dig mere konkurrencedygtig.
  3. Uforudsigelige omkostninger
    Med uddaterede systemer løber du ikke kun en risiko for at påtage dig ekstra omkostninger, når noget går galt. Arbejder dine ansatte med ineffektiv software, kan det besværliggøre arbejdet, hvilket også ender med at koste dig flere penge.

Der er således rigeligt med grunde til at holde sin platform opdateret. Så hvordan undgår man at gå glip af vigtige opdateringer?

Download vores e-bog om Evergreen

Evergreen-opdateringer gør din organisation mere effektiv

Du vil nok allerede være vant til kontinuerligt at forbedre processerne i din organisation. På samme måde kan man anskue arbejdet med at holde sig på forkant med softwareopdateringer som en gradvis optimering af forretningen.

Denne tilgang er også kendt under begrebet Evergreen IT**, som PricewaterhouseCoopers opfandt i 2009. Oversat til dansk betegnes det som "standardiserede ressourcer delt på tværs af virksomheden, der kan skaleres til flere brugere og er fleksible nok til at tage højde for skiftende behov uden at forstyrre hele det teknologiske fundament hver gang".

Microsoft reviderede efterfølgende denne definition og forklarede den mere enkelt*** som at "køre tjenester bestående af komponenter, der altid er opdaterede". Softwareudbydere som Microsoft arbejder med samme type af kontinuerlige forbedringer som din forretning, også kendt som Kaizen-processer. De arbejder konstant for at gøre deres platforme mere effektive og leve op til slutbrugernes skiftende behov.

Ingen vej uden om Evergreen-opdateringer til Microsoft Dynamics 365

Opgraderinger kan være en dyr affære. Derfor har det altid været øverst på dagsordenen for de ansvarlige for forretningsapplikationerne at håndtere processen effektivt og minimere forretningsrisici. Nu nærmer deadline sig for at have styr på disse processer i al hast — det bliver med andre ord essentielt at kunne udrulle den seneste og bedste software til medarbejderne så gnidningsfrit som muligt.

Fra den 1. april 2019 bliver det nemlig obligatorisk for alle Dynamics 365 for Finance & Operations-kunder at modtage softwareopdateringer løbende. Opdateringerne bliver automatisk udrullet til dit forretningssystem hver måned.

UPDATE (20-06-19): Fremover vil der kun blive udsendt otte årlige opdateringer, hvoraf kun de største – i hhv. april og oktober – er obligatoriske at implementere. Læs mere her.

Det er først og fremmest en god nyhed. Det vil nemlig løse mange af de førnævnte udfordringer omkring sikkerhed, omkostninger og konkurrencedygtighed på én gang. Tidligere problemer med kontinuerligt at holde din forretningssoftware opdateret forsvinder ganske enkelt.

Ikke det samme som Office 365

Du vil måske allerede være bekendt med Microsofts Evergreen-opdateringer fra Office 365. Selvom der i begge tilfælde er tale om Microsoft-produkter, vil der alligevel være flere forskelle, når du omstiller dig til Evergreen i Dynamics. Du har brug for at være helt sikker på, at dit system — som potentielt er blevet skræddersyet — også fungerer som forventet efter den aftalte opdateringsdato.

Download vores e-bog om Evergreen

Sådan håndterer du processen

Er du i tvivl om, hvordan du bør håndtere processen? Download vores guide til Evergreen ERP nu. Så kan du nå at lave en handlingsplan og være klar, når forandringerne træder i kraft den 1. april 2019.

* https://www.infopoint-security.de/medien/cenzic-vulnerability-report-2014.pdf
** https://www.pwc.com.au/consulting/assets/publications/ten-minutes-jul10.pdf
*** https://cloudhouse.com/resources/evergreen-it

Emne

Kommenter indlæg

Recommended posts

I april skød Microsoft sin ”Evergreen”-tilgang i gang og tog for alvor livtag med de versionsefterslæb, der har plaget virksomheder gennem mange år. Nemlig ved at lade Dynamics 365 opdatere månedligt, så løsningerne automatisk holdes ajour, inklusive alle nye funktionaliteter.
Stil dig selv følgende spørgsmål: Er din organisation i stand til at håndtere risikoen ved at være afhængig af bare én person?
I oktober lukker Microsoft for supporten til Dynamics AX 2009, så kommende teknologier ikke nødvendigvis understøtter den gamle ERP-platform. Men med en kombination af proaktive Application Management Services kan du komme sikkert og forsvarligt videre.
right-arrow share search phone phone-filled menu filter envelope envelope-filled close checkmark caret-down arrow-up arrow-right arrow-left arrow-down