<img src="https://secure.leadforensics.com/133892.png" alt="" style="display:none;">

Søndag den 19. april kl. 12:00 bliver køerne på de økologiske kvægbrug sat på græs. Der har de sidste mange år været et stort tilløbsstykke, hvor mere end 200.000 mennesker søger ud til de økologiske landmænd for at se, hvordan køerne nærmest springer og danser ud i det fri. I år må man på grund af Corona-krisen desværre undvære denne oplevelse. Der er dog mulighed for at se med online fra en udvalgt gård, når det sker (se mere på økodag.dk).

Men hvad betyder Ø-mærket egentlig?

For nu at starte med kødproduktionen og Økodag, så betyder det, at køerne skal have adgang til græsarealer mindst 6 timer om dagen fra 15. april til 1. november, hvilket så er anledningen til at festligholde begivenheden.

Der er også restriktioner på, hvilket foder dyrene må indtage, primært græs og anden grovfoder, deri sig selv skal være økologisk dyrket og ikke må være GMO modificeret.

I lighed med planteproduktion, så må markerne ikke være sprøjtet med gift eller kunstgødning. Dyrene må stadig gerne behandles medicinsk, men må først slagtes senere efter endt medicinering end konventionelt avlede dyr.

Hvad betyder det så for forædlingsindustrien?

I forædlingsindustrien er der ikke som sådan andre krav til behandlingen af økologiske produkter i forhold til konventionelle, men det er naturligvis vigtigt at holde økologiske og konventionelle produkter adskilt, og kun anvende økologiske råvarer i økologiske færdigvarer. Omvendt må man gerne anvende økologiske råvarer i færdigvarer, der ikke er mærket som økologiske. Hvis f.eks. et mejeri løber tør for konventionel fløde til at producere konventionelle oste, da må man gerne anvende økologisk fløde.

... ved en blandet produktion er det vigtigt under hele produktionsprocessen at have styr på hvilke varer, der anvendes

Mange fødevarevirksomheder er specialiseret i økologi og andre har separate afdelinger til henholdsvis konventionel og økologisk produktion. Men ved en blandet produktion er det vigtigt under hele produktionsprocessen at have styr på hvilke varer, der anvendes, og dermed også sikre, at varelageret – såvel råvare-, mellemvare- og fædigvarelageret – er opdelt, så det ikke er til at tage fejl af, selv om man ikke med det blotte øje kan se en forskel.

En anden faktor er rengøring mellem produktioner, hvor man anvender samme produktionsapparat til økologisk og konventionel produktion. Da bør man starte med den økologiske produktion, hvor man da evt. kan undgå rengøring, når man overgår til konventionel produktion. Men den anden vej skal der foretages en grundig rengøring.

Hvad betyder det for din ERP?

Set med ERP-briller er der således primært tre områder, man skal have 100% styr på:

  • Der skal være separate varenumre til økologiske og konventionelle produkter (råvarer, halvfabrikata og færdigvarer), selvom de umiddelbart er ens, og der skal være veldefinerede styklister, der understøtter, at der kun anvendes økologiske råvarer i økologiske færdigvarer.
  • Der skal sikres en korrekt lagerstyring med opdeling af lokationer og siloer i det, der anvendes til økologisk og konventionel opbevaring, og et system, der understøtter, at der bliver plukket de korrekte varer til de givne produktioner. Ligeledes skal der være fuld sporbarhed, så det kan dokumenteres, hvad der indgår i en given produktionsbatch.
  • Der skal være et planlægningsværktøj, der understøtter en effektiv produktion med færrest mulige omstillinger og rengøringer, men samtidig sikrer en rettidig levering til kunderne (sekvensplanlægning).

Hos Columbus har vi mange års erfaring fra forskellige virksomheder, der opererer inden for netop disse mixede produktionsmiljøer, og står også klar med råd og vejledning til din virksomhed, hvis du genkender nogle af de ovenstående problematikker.

Rigtig god Økodag!

Download vores guide om Food ERP

 

Emne

Kommenter indlæg

Recommended posts

Usually when a business purchases goods, it decides in advance how much, what quality, and at what price. That is not how it works at harvest time when farmers deliver grain to the dealer. Almost the opposite in fact: You never know precisely how much will arrive – or when – just as quality, water content and many other parameters can only be determined when the goods are received.
De dagligvarer, vi køber i supermarkedet, udgør reelt kun en del af det, der produceres af landmand, slagteri, mejeri og alle de andre virksomheder i fødevarebranchen. Eller, for at stille det op på en anden måde: Hvis man på en eller anden måde kunne ”samle” alle de udskæringer, der ikke sælges fra en gris i et supermarked, så ville der stadig være en hel del kilo svin til overs. Heldigvis går stadig mindre til spilde.
Flere gange ugentligt kaldes fødevarer tilbage i Danmark. Måske er der sygdomsfremkaldende bakterier i kyllingerne eller det hakkede oksekød, metalsplinter fra produktionen i rugbrødet, allergener i pestoen eller skimmelvækst på morgenbollerne – blot for at nævne få eksempler.
Normalt, når en virksomhed køber varer, beslutter man sig på forhånd for mængde, kvalitet og pris. Sådan fungerer det ikke, når det er høsttid og landmændene afleverer kornet hos grovvarehandlen. Her er det nærmest omvendt: Man ved aldrig præcis, hvor mange varer, der kommer – eller hvornår – ligesom kvalitet, vandindhold og mange andre parametre først kendes ved modtagelsen.
Hvert år kassereres i Danmark 700.000 tons spiselig mad, hvilket svarer til næsten 4 pct. af den samlede CO2 udledning. En ny, digital mærkningsordning kan måske gøre noget ved problemet. Det har Columbus et bud på.
right-arrow share search phone phone-filled menu filter envelope envelope-filled close checkmark caret-down arrow-up arrow-right arrow-left arrow-down