Søndag den 19. april kl. 12:00 bliver køerne på de økologiske kvægbrug sat på græs. Der har de sidste mange år været et stort tilløbsstykke, hvor mere end 200.000 mennesker søger ud til de økologiske landmænd for at se, hvordan køerne nærmest springer og danser ud i det fri. I år må man på grund af Corona-krisen desværre undvære denne oplevelse. Der er dog mulighed for at se med online fra en udvalgt gård, når det sker (se mere på økodag.dk).
Men hvad betyder Ø-mærket egentlig?
For nu at starte med kødproduktionen og Økodag, så betyder det, at køerne skal have adgang til græsarealer mindst 6 timer om dagen fra 15. april til 1. november, hvilket så er anledningen til at festligholde begivenheden.
Der er også restriktioner på, hvilket foder dyrene må indtage, primært græs og anden grovfoder, deri sig selv skal være økologisk dyrket og ikke må være GMO modificeret.
I lighed med planteproduktion, så må markerne ikke være sprøjtet med gift eller kunstgødning. Dyrene må stadig gerne behandles medicinsk, men må først slagtes senere efter endt medicinering end konventionelt avlede dyr.
Hvad betyder det så for forædlingsindustrien?
I forædlingsindustrien er der ikke som sådan andre krav til behandlingen af økologiske produkter i forhold til konventionelle, men det er naturligvis vigtigt at holde økologiske og konventionelle produkter adskilt, og kun anvende økologiske råvarer i økologiske færdigvarer. Omvendt må man gerne anvende økologiske råvarer i færdigvarer, der ikke er mærket som økologiske. Hvis f.eks. et mejeri løber tør for konventionel fløde til at producere konventionelle oste, da må man gerne anvende økologisk fløde.
... ved en blandet produktion er det vigtigt under hele produktionsprocessen at have styr på hvilke varer, der anvendes
Mange fødevarevirksomheder er specialiseret i økologi og andre har separate afdelinger til henholdsvis konventionel og økologisk produktion. Men ved en blandet produktion er det vigtigt under hele produktionsprocessen at have styr på hvilke varer, der anvendes, og dermed også sikre, at varelageret – såvel råvare-, mellemvare- og fædigvarelageret – er opdelt, så det ikke er til at tage fejl af, selv om man ikke med det blotte øje kan se en forskel.
En anden faktor er rengøring mellem produktioner, hvor man anvender samme produktionsapparat til økologisk og konventionel produktion. Da bør man starte med den økologiske produktion, hvor man da evt. kan undgå rengøring, når man overgår til konventionel produktion. Men den anden vej skal der foretages en grundig rengøring.
Hvad betyder det for din ERP?
Set med ERP-briller er der således primært tre områder, man skal have 100% styr på:
- Der skal være separate varenumre til økologiske og konventionelle produkter (råvarer, halvfabrikata og færdigvarer), selvom de umiddelbart er ens, og der skal være veldefinerede styklister, der understøtter, at der kun anvendes økologiske råvarer i økologiske færdigvarer.
- Der skal sikres en korrekt lagerstyring med opdeling af lokationer og siloer i det, der anvendes til økologisk og konventionel opbevaring, og et system, der understøtter, at der bliver plukket de korrekte varer til de givne produktioner. Ligeledes skal der være fuld sporbarhed, så det kan dokumenteres, hvad der indgår i en given produktionsbatch.
- Der skal være et planlægningsværktøj, der understøtter en effektiv produktion med færrest mulige omstillinger og rengøringer, men samtidig sikrer en rettidig levering til kunderne (sekvensplanlægning).
Hos Columbus har vi mange års erfaring fra forskellige virksomheder, der opererer inden for netop disse mixede produktionsmiljøer, og står også klar med råd og vejledning til din virksomhed, hvis du genkender nogle af de ovenstående problematikker.
Rigtig god Økodag!
