<img src="https://secure.leadforensics.com/133892.png" alt="" style="display:none;">

50% af de danske internetbutikker vurderer, at forbrugerne konverteres bedre ved fri fragt i modsætning til samme besparelse på vareprisen (Dansk Erhverv). Der er ingen tvivl om, at der er elementer af sandhed i det, men har man råd til at lægge fragtprisen ind i varen? Og kan man drive trafik til en webshop, hvis vareprisen er højere?

For mit eget vedkommende starter langt de fleste indkøbsrejser fra Google, og her er det enten direkte på Google Shopping eller via Pricerunner, at jeg oftest beslutter mig for, hvem jeg vil ende med at købe produktet fra. Er prisen for høj, bliver I valgt fra. Kommer jeg ind på siden og ikke har mulighed for at købe mig til fri fragt eller direkte får fri fragt, er der en stor sandsynlighed for, at jeg hopper fra siden igen. Jeg gætter på, at min tilgang til online shopping ikke afviger væsentligt fra normen 😉

Dermed er det altså den virkelighed, stort set alle danske internetbutikker befinder sig i, og det er nødvendigt at forholde sig til det. Det stiller spørgsmålet: Hvordan får I råd til at give fri fragt? Og har I virkelig råd til at lade være?

37% af de danske webshops mener, at deres lager- og fulfillmentløsninger har et klart optimeringspotentiale og vores påstand er, at det er her besparelsen for fri fragt, skal findes. For ved at digitalisere og optimere lagerprocesser for enten modtagelse, lagerbevægelser eller plukning og pakning af ordre, kan der opnås en bedre indtjening på de enkelte ordrer. Det muliggør yderligere investering i de frie fragtinitiativer, der i sidste ende sikrer fremtidig vækst og berettigelse i et marked under hård konkurrence.

Desuden finder jeg det interessant, at 26% af virksomhederne mener at deres største udfordringer er at sikre et stabilt dataflow mellem forskellige systemer. Det er en udfordring, vi selv er helt bekendt med, når vi kommer ud til vores kunder. Her bemærker vi os mange af de store buzzwords anno 2020: Platformsstrategier, integrationsstrategier, øget digitalisering og automatisering, samt ”standard brug af software”. Det er svære emner og man forstår fuldt ud, hvorfor en stigende andel af de danske internetbutikker (40% ifølge Dansk Erhverv) søger ekstern rådgivning.

Er I blandt de 40% eller burde I være det? Så tøv ikke med at række ud til Columbus for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe med netop at løse de gordiske integrationsknuder, automatisere lagerprocesserne eller generelt bare trække endnu mere værdi ud af de forretningssystemer, I allerede er i besiddelse af.

Skær op til 25% af den gennemsnitlige plukrute og få grundlag for at optimere yderligere. Læs mere om Columbus Picking Route Optimization for Warehouse Management.

 

Dansk Erhverv laver hvert år en logistikanalyse, hvor de stiller en lang række logistikrelaterede spørgsmål til deres medlemmer. Vi har nærlæst undersøgelsen og ovenstående statistikker og tal baserer sig primært på undersøgelsen fra 2019 og 2020. 

Kommenter indlæg

Recommended posts

Men føler du, at du har svært ved at tage næste skridt i Industri 4.0-bølgen, så synes jeg du skal læse videre her.
Er I blandt de økologiske fødevarevirksomheder, der bruger mange medarbejdertimer på at rapportere lagerbeholdninger og produktion til fødevarestyrelsen, og har I helt ”ro i maven”, når Fødevarestyrelsen kommer og tjekker økologiregnskabet.
Den amerikanske basket-liga NBA har siden starten af 1990’erne arbejdet benhårdt på at få sport, forretning, ambition og motivation til at gå op i en højere enhed. De sidste mange års vindere af NBA-turneringerne har haft én ting til fælles: De har lært sig at gøre intensiv brug af data og tal i deres spiludvikling – og de har haft modet til at turde satse og fejle undervejs i jagten og konkurrencen om at bruge data til at flytte spillere, hold og resultater.
Den 19.-23. april 2021 blev Power BI Summit afholdt som en online event. Med mere end 100 oplægsholdere og lige så mange oplæg kom vi vidt omkring i Power BI verdenen.
Mange e-handelsvirksomheder har – desværre på en trist baggrund – oplevet fremgang uden sidestykke i 2020. Coronakrisen har accelereret en udvikling, der allerede var godt på vej, og gjort onlineshopping til mange forbrugeres førstevalg.
right-arrow share search phone phone-filled menu filter envelope envelope-filled close checkmark caret-down arrow-up arrow-right arrow-left arrow-down