Midt i november afholdt Teknologisk Institut i Odense messen "Robotbrag 2019", hvilket jeg i øvrigt vil anbefale andre at deltage i næste år, hvis man har tid og interesse i et felt, der er i rivende udvikling. Dels var det naturligvis inspirerende at se med egne øjne, hvor meget innovation, der finder sted i det stigende antal danske virksomheder, der beskæftiger sig med robotteknologi.
Men det var mindst lige så interessant at få et praktisk indblik i, hvor langt man er kommet med nogle af de løsninger, der kommer til at fungere som den digitale tranformations – nåja – forlængede arm i de kommende år.
På messen deltog mere end 60 robot- og automationsleverandører, og blandt de mange indtryk, jeg tog med mig hjem, vil jeg navnlig nævne fire:
- Modulbaseret automation giver nye muligheder
En stor del af de udstillende virksomheder viste et stadigt større fokus på modulbaseret automation og robotter, som gør produktionsvirksomheder i stand til at opnå et større udbytte af de generaliserede robotter. De modulbaserede robotter kan anvende cloud services til planlægningen og – med et begrænset behov for ekstern ekspertise og assistance – sættes direkte ind i produktionen. Ved at uddanne og opkvalificere medarbejderne kan man optimere udnyttelsen af de nye løsninger og investeringer samt styrke fleksibiliteten. Desuden kan produktionsvirksomhederne automatisere selv mindre seriestørrelser og håndtere større variation. Det gør det i praksis muligt at reducere nogle af de risici, der traditionelt ellers har været forbundet med at investere i robotter og automationsløsninger. - Kollaborative robotter arbejder lettere sammen
Stadig flere producenter er begyndt at satse på udviklingen af kollaborative robotter, også kaldet ”cobots.” Det er et felt i hastig udvikling, som i bund og grund handler om at lade en eller flere robotter arbejde side om side med menneskelige kollegaer. Blandt de interessante initiativer var en kollaborativ robot fra KUKA, en robot fra ABB med to arme samt en syv-akslet robot fra Kassow. Alle disse cobots betjenes via et meget brugervenlig interface i stil med det, man kender fra Universal Robots. Sidst og – i det her tilfælde – mindst, skal nævnes en lille robotmodel fra Denso, som blev betjent via en tablet. - Enklere programmering gør omstillingen mere effektiv
Kravene til programmering og styring af industrirobotter kan afholde nogle virksomheder fra at tage teknologien i anvendelse, men der er lys forude. En oplægsholder viste eksempelvis, hvordan selv en ellers relativt kompliceret programmeringsopgave kan gøres meget simpel. Her er det tanken, at en maskinoperatør selv skal kunne programmere eksempelvis en slibe- eller svejserobot i løbet af ganske kort tid, så omstillingen af produktionen bliver mere agil. Det foregår bl.a. ved at benytte en digital tvilling af robotcellen, som gør det enklere at sikre fejlfri afvikling af bevægelserne. - Deep learning (kunstig intelligens) optimerer kvalitetsstyringen
Desuden demonstrerede Teknologisk Institut et eksempel sammen med Vision Teknologi, hvor man kan ”fodre” en computer med billeder af en forskruning. Ved hjælp af Deep Learning-teknologi lærer computere, i løbet af blot én nat at kende forskel på gode og dårlige emner. Ved at benytte et Visionkamera til kvalitetsmåling bliver det muligt for computeren hurtigt at genkende og spore dårlige emner i produktionen. Det er et utroligt spændende initiativ, som giver meget store muligheder for at optimere kvalitetsstyring ude i virksomhederne.