<img src="https://secure.leadforensics.com/133892.png" alt="" style="display:none;">

I mange år var et nemt måltid ensbetydende med dåsemad eller frosne færdigretter: Praktisk og hurtigt – men en undertiden tvivlsom fornøjelse. I dag er efterspørgslen på nem mad større end nogensinde, men forbrugerne har samtidig skærpet kravene til smag, næringsværdi og råvarekvalitet.

Resultatet er, at hylderne i de fleste supermarkeder i dag bugner af færdigblandede salater og retter, der kombinerer friskhed og høj kvalitet med lækker smag og minimal tilberedning. Samtidig er udvalget af frugt og grønt steget, mens vi som forbrugere nådesløst fravælger varer, der viser tegn på ikke at være 100 pct. friske. Det stiller enorme krav til forsyningskæden hos fødevareproducenter og -distributører samt til dagligvarehandlen.

I mange distributørvirksomheder har man traditionelt arbejdet med omfattende regneark til at optimere lagerstyring og logistik på tværs af produkter, varianter, hundredvis af kunder og – ofte – et tocifret antal lagre. Det er en krævende opgave. Ikke kun fordi antallet af produkter og varianter stiger, men også fordi forbrugernes smag skifter oftere.

Desuden skal de fleste butikker have en daglig leverance, og nogle har endda behov for to.

Download vores guide om Food ERP

Styring af leverancer og lagerprocesser på minuttet

Man er nået forbløffende langt med den manuelle tilgang, og det lykkes næsten hver dag at få fyldt hylder og grøntafdelinger i supermarkederne. Nogle af de allermest effektive distributører af f.eks. frugt og grønt er endda helt nede på at have en gennemsnitlig lagertid på 1,2 døgn, hvilket er vildt imponerende.

På den anden side har det også vist sig meget svært at optimere friskhed og leverancesikkerhed yderligere ad manuel vej. Derfor samarbejder vi i dag med flere distributørvirksomheder om at øge automatiseringen af virksomhedernes supply chain management ved at lægge så stor en del af processen som muligt ind i Microsoft Dynamics 365 Finance & Operations.

I nogle tilfælde må vi endda tweake Dynamics 365 F&O, så man helt ned på minutbasis kan styre leverancer og blandt meget andet lade systemet hjælpe med at holde styr på:

  • Hver enkelt underleverandørs leverancevindue
  • Hvor lang tid det tager at modtage og klargøre produkter, så de kan sendes videre
  • Hvor lang tid og hvor meget mandskab det kræver at pakke en bestemt forsendelse
  • Hvornår der skal stå en bestemt forsendelse klar ved porten
  • Hvor lang tid det tager at læsse sendingen
  • Ruteplanlægning og forventet ankomst til det enkelte supermarked

Ordrehåndtering på forkant – og i sidste øjeblik

Det er spændende projekter, fordi erfaringerne på sigt kan være med til at adressere nogle af de centrale udfordringer, virksomheder i fødevarebranchen står overfor; nemlig optimering af ordrehåndtering med meget kort varsel.

Nogle distributørvirksomheder modtager endda først dagens sidste ordrer midt på formiddagen – hvilket giver meget kort tid til at pakke, sende og sikre modtagelse af varerne samme dag. Opgaven kompliceres af, at fødevareleverancer i sagens natur består af letfordærvelige produkter, der skal indkøbes og prioriteres inden ordren faktisk er i hus. Derfor er det nødvendigt at behovsberegne og allokere varer på forkant. Det vil de moderne løsninger, vi netop nu er ved at udvikle, også kunne hjælpe med.

Samtidig er udfordringen at minimere manuelle rutiner, så de ansatte kan arbejde mere effektivt og har færre variable at tage hensyn til – og så de i tilfælde af leverancesvigt også får nemmere ved at prioritere de varer, der faktisk er til rådighed.

Mulighederne er endog meget store. Så næste gang, jeg står i en bugnende grøntafdeling eller ved en hylde med lækre færdiglavede retter, vil jeg sende en venlig tanke til de, der overhovedet gør det muligt at samle så mange indbydende og friske madvarer ét sted. Samt overveje, hvordan teknologien måske kan gøre deres arbejde lidt mere effektivt, så endnu mindre tid – og endnu færre råvarer – når at gå til spilde undervejs.

Digitalisér din fødevareforretning - få 5 hurtige tips

Emne

Kommenter indlæg

Recommended posts

Reel digital tranformation opstår først, når virksomheden har fundet den rigtige kombination af platform, forretningsproces og forretningsmodel. Det er ikke nok bare at sætte strøm til en forretningsproces.
2021 har for alvor sat skub i den digitale transformationsproces. Virksomhederne investerer som aldrig før i nye teknologier, men teknologi i sig selv er ikke nok. Der skal også være plads og mod til at udfordre sig selv samt gå nye veje. Det vurderer tre produktspecialister fra Columbus.
Hos RetailTech Lab har du mulighed for at blive inspireret med de nyeste teknologier og digitaliseringsmuligheder, der er i branchen. Nogle af de helt store tech trends de ser i 2021, er følgende:
Man kommer ikke sovende til succes i detailverdenen, det fik vi levende bevis for, da vi fra Columbus var på besøg hos RetailTech Lab i sidste uge, hvor Kim Hein, Lab Direktør hos RetailTech Lab gav os en spændende præsentation, fulgt af en masse spørgsmål og diskussion.
ERP er virksomhedens centralnervesystem og – blandt meget andet! – afgørende for processers effektivitet og for, hvor store muligheder man har for at udvikle sin forretning. Men det er også komplekse løsninger, som mange virksomheder har været betænkelige ved at pille ved for tit. Primært fordi det var så tidskrævende og kostbart at justere på ERP-løsningen, at man ofte lod både seks, syv og otte år gå mellem større opdateringer.
right-arrow share search phone phone-filled menu filter envelope envelope-filled close checkmark caret-down arrow-up arrow-right arrow-left arrow-down