<img src="https://secure.leadforensics.com/133892.png" alt="" style="display:none;">

Med accept fra alle 238 af iStones aktionærer repræsenterende 100% af aktiekapitalen gennemfører Columbus opkøbet af iStone. Columbus træder dermed ind på det svenske marked og bliver samtidig markedsledende inden for e-commerce i Norden.

København, den 2. januar 2018: Columbus og iStone slår sig sammen og bliver markedsledende i Norden inden for forretningsapplikationer og e-commerce. iStone, der er førende leverandør af forretningsapplikationer og e-commerceløsninger i Sverige og Norge, tilfører Columbus mere end 600 højt kvalificerede medarbejdere, og Columbus bliver dermed markedsledende i Norden.

”Vi er meget glade for at kunne byde iStones medarbejdere velkommen til Columbus. iStone og Columbus er et perfekt match både forretningsmæssigt og kulturelt, og sammen vil vi skabe endnu større værdi for vores kunder og nå vores strategiske forretningsmål”, siger koncernchef i Columbus, Thomas Honoré.istone_orange

Købet af iStone er et niveauskifte for Columbus, der med ét slag øger virksomheden med 50% både omsætnings- og medarbejdermæssigt. Med købet af iStone har Columbus godt 2.000 medarbejdere i 19 lande og udvider dermed sit globale fodaftryk i tråd med koncernens vision om at være en global strategisk samarbejdspartner, der leder kunder i den digitale transformation af deres forretning.

Som supplement til Columbus’ ekspertise inden for forretningsapplikationer og it-services bidrager iStone med dyb ekspertise inden for e-commerce og en bredere ERP-forretning. Og med fælles branchefokus på produktions-, fødevare-, detail- og distributionsvirksomheder kan Columbus tilbyde en komplet løsningsportefølje til kunder globalt.

Udover fælles branchefokus kommer iStone med en markedsledende position som ERP-leverandør til den svenske produktionsbranche, som kombineret med Columbus’ komplette portefølje af brancheløsninger til produktionsvirksomheder åbner nye muligheder for at skabe yderligere værdi for iStones eksisterende og nye kunder.

iStone er den største uafhængige Infor M3-partner på globalt plan og er samtidig blandt de førende leverandører af løsninger inden for Microsoft, Commerce og SAP. Kombineret med Columbus’ markedsledende Microsoft-kompetence og løsningsportefølje udvider Columbus sin teknologikompetence og appellerer dermed til et større marked.

”Vi ser frem til at blive en del af Columbus med de muligheder, det giver. iStone har haft en fantastisk vækst, siden vi blev etableret i 2006, og er i dag markedsledende i Sverige og Norge. Sammen med Columbus vil vi accelerere fremgangen i vores forretning både i Norden og globalt”, siger Markus Jakobson, VD i iStone.

Sammensmeltningen af Columbus og iStone vil ske gradvist over de kommende år. I første fase vil iStone fortsætte sin daglige drift og arbejde sammen med Columbus på nye forretningsområder. IStone vil lyde navnet ”iStone – a Columbus company”.


Om Columbus

Columbus er en dansk børsnoteret it-service virksomhed med 1.300 medarbejdere globalt. Vi er eksperter i at udvikle og levere digitale forretningsløsninger der hjælper vores kunder i den digitale transformation af deres forretning. Vi er specialister inden for fødevare-, produktions- og detailbrancherne, og vi har mere end 25 års erfaring. Columbus har kontorer i 10 lande verden over og partnere over hele verden, og vi kan derfor levere vores service og support lokalt - på globalt plan.

Om iStone

iStone er en svensk it-virksomhed med mere end 600 medarbejdere i 13 lande verden over. Vores erfarne konsulenter implementerer og opgraderer markedsledende softwareløsninger med fokus på at hjælpe vores kunder med at udvikle deres forretning. Vores forretning er baseret på dybdegående system- og brancheviden, velafprøvet metode og bæredygtigt ansvar. iStone’s kunder omfatter blandt andet virksomheder som Lindex, Pågen, Toyota, Höganes and Maersk.


Kontakt for yderligere information
Communications Director
Tine Rasmussen
tra@columbusglobal.com
+45 29 69 06 77

Kommenter indlæg

Recommended posts

Takket være stærkt et salg og tilfredse kunder, vinder Columbus 2020 Medius Global Partner of the Year.
Columbus har i dag afsluttet frasalget af softwarevirksomheden To-Increase. Salget er et led i Columbus’ Focus23-strategi, der forstærker Columbus’ position som kundernes foretrukne digitale rådgiver.
Med opkøbet af Columbus’ Private Cloud forretningsområde sætter Atea yderligere skub i to markante vækstområder; cloud og managed services. Salget er et led i Columbus’ Focus23-strategi, der forstærker Columbus’ position som kundernes foretrukne digitale rådgiver.
Tina Algkvist skal stå i spidsen for Columbus’ globale Infor M3-forretning med fokus på kundeværdi, forretningsekspansion og et stærkt partnerskab med Infor.
Thomas Honoré har været koncernchef i Columbus siden 2011 og har gjort et stort og dygtigt arbejde med at drive og fremtidssikre Columbus A/S.
right-arrow share search phone phone-filled menu filter envelope envelope-filled close checkmark caret-down arrow-up arrow-right arrow-left arrow-down