Thomas Honoré har været koncernchef i Columbus siden 2011 og har gjort et stort og dygtigt arbejde med at drive og fremtidssikre Columbus A/S.
Columbus A/S er i gang med et omfattende strategiarbejde rettet såvel mod organisationen som mod markedet. Den nye strategi bliver endelig færdiggjort hen over efteråret og offentliggøres i november 2020. I forbindelse med strategiarbejdet er det blevet klart, at Columbus A/S har behov for andre ledelseskompetencer på CEO posten for at kunne implementere den nye strategi, hvorfor bestyrelsen har besluttet, at det er det rigtige tidspunkt at Thomas Honoré fratræder allerede nu.
Koncerndirektør CFO Hans Henrik Trane konstitueres som CEO fra d.d.
Citat: ” Jeg vil gerne takke Thomas Honore for de 9 år som koncernchef, hvor Thomas Honore har taget Columbus fra en mindre IT virksomhed til en stor, førende virksomhed inden for sit område. Thomas Honore har været en central og loyal figur i det nye strategiarbejde som færdiggøres i perioden frem til november 2020” Ib Kunøe , bestyrelsesformand.
Citat: ”Jeg har været glad for min tid hos Columbus og for samarbejdet med mit team og bestyrelsen. Jeg er stolt over de resultater vi har opnået og den virksomhed, som jeg overleverer til en ny ledelse. Med den nye strategi på trapperne er jeg overbevidt om, at det er det rigtige tidspunkt, at overgive stafetten til nye ledelseskræfter. Jeg er sikker på at den nye strategi, som jeg fuldud støtter, vil medfører gode og successfulde forandringer for Columbus til glæde for aktionærer, medarbejdere og kunder” Thomas Honore.
Ib Kunøe
Bestyrelsesformand
Yderligere information kan fås ved henvendelse til Ib Kunøe på 45868077