<img src="https://secure.leadforensics.com/133892.png" alt="" style="display:none;">

Columbus leverer et tilfredsstillende 2019-resultat, men COVID-19 ændrer forudsætningerne for det kommende år

2019 blev et godt år for Columbus med 4% organisk vækst og EBITDA fremgang på 39%. Den positive udvikling fortsatte i årets første to måneder, hvorefter COVID-19 ændrede forudsætningerne for 2020. Columbus har fuld opmærksomhed på at servicere kunder og tilpasse forretningen til den ændrede situation.

Ballerup, 24. marts 2020:  Columbus leverede et 2019 resultat med vækst i omsætning på 4% (DKK 1.932 mio.) og et driftsresultat på DKK 238 mio. svarende til en vækst på 39% (inklusive IFRS 16 effekt på DKK 41 mio.). Omsætningsvæksten var primært drevet af fremgang i salget af Columbus Care (Application Management Services) og cloud services. Samtidig leverede Columbus fremgang indenfor virksomhedens løsnings- og service portefølje 9 Doors to Digital Leadership®, mens iStone-integrationen forløb efter planen med værdiskabelse og synergi på tværs af markeder, kunder og løsninger.

Regnskabet for 2019 præsenteres på et tidspunkt, hvor erhvervsklimaet i hele verden er under voldsomt pres som følge af COVID-19 pandemien. Columbus har fuld opmærksomhed på at servicere kunder samtidig med at sikre og tilpasse forretningen til den midlertidige situation.

Koncernchef Thomas Honoré glæder sig over resultatet for 2019, som fortsatte i årets to første måneder, på trods af utilfredsstillende resultat i den amerikanske forretning. Samtidig er han fuldt fokuseret på at få Columbus trygt gennem den verdensomspændende sundhedskrise:

”Columbus er som alle andre virksomheder påvirket af COVID-19 pandemien. I en forretning som vores, som er digitalt drevet, kan vi levere og supportere vores kunder 100% via digitale platforme, og vi er i tæt dialog med vores kunder for at sikre, at de kan fortsætte deres drift i denne periode,”, siger koncernchef Thomas Honoré.

Siden udbruddet af COVID-19, ser Columbus en begyndende tilbageholdenhed i nye investeringer på grund af midlertidig produktions- og salgsnedgang hos kunderne som en direkte konsekvens af pandemien.

”Vi forventer et udfordrende første halvår af 2020, men vi er fuldt fokuserede på at tilpasse vores forretnings- og kommercielle aktiviteter til den ændrede situation, samtidig med at vi passer på vores medarbejdere. Columbus har en stærk finansiel position, men der er ingen tvivl om, at vores resultat i 2020 vil være påvirket af den aktuelle situation” siger koncernchef Thomas Honoré. På den anden side af krisen, forventer Columbus fortsat vækst i salg af digitaliseringsløsninger og cloud forretningsapplikationer, som kom godt fra start i årets to første måneder.

Columbus forventer, at væksten i cloudkonvertering vil være betydelig i de kommende fem år, og her er Columbus allerede godt positioneret med et veletableret globalt leverance-setup, der er specialiseret i at opgradere kunder til cloud. Derudover vil Columbus fokusere på at hjælpe kunder med end-to-end digitale løsninger, der hjælper med at transformere, maksimere og fremtidssikre forretningen digitalt.

Set i lyset af den foranderlige virkelighed på Columbus’ vigtigste markeder som følge af COVID-19, er Columbus ikke i stand til præcist at vurdere påvirkning eller varighed af den forventede aktivitetstilbagegang. Columbus har derfor besluttet ikke at annoncere forventninger til 2020 eller langsigtede forventninger, før virksomheden har et bedre indblik i indvirkningen på forretningen.  

Read the Annual Report for 2019

For yderligere information, kontakt:

Communications Director
Tine Rasmussen
tra@columbusglobal.com
+45 29 69 06 77

 

Kommenter indlæg

Recommended posts

Takket være stærkt et salg og tilfredse kunder, vinder Columbus 2020 Medius Global Partner of the Year.
Columbus har i dag afsluttet frasalget af softwarevirksomheden To-Increase. Salget er et led i Columbus’ Focus23-strategi, der forstærker Columbus’ position som kundernes foretrukne digitale rådgiver.
Med opkøbet af Columbus’ Private Cloud forretningsområde sætter Atea yderligere skub i to markante vækstområder; cloud og managed services. Salget er et led i Columbus’ Focus23-strategi, der forstærker Columbus’ position som kundernes foretrukne digitale rådgiver.
Tina Algkvist skal stå i spidsen for Columbus’ globale Infor M3-forretning med fokus på kundeværdi, forretningsekspansion og et stærkt partnerskab med Infor.
Thomas Honoré har været koncernchef i Columbus siden 2011 og har gjort et stort og dygtigt arbejde med at drive og fremtidssikre Columbus A/S.
right-arrow share search phone phone-filled menu filter envelope envelope-filled close checkmark caret-down arrow-up arrow-right arrow-left arrow-down