<img src="https://secure.leadforensics.com/133892.png" alt="" style="display:none;">

Columbus kom godt fra start med organisk vækst på 7% i årets første kvartal. Columbus viste specielt fremgang i serviceforretningen, herunder salg af Columbus Care og nye forretningsområder som Analytics & BI, Customer Experience og M3.

Ballerup, den 30. april 2019: Columbus levererede en omsætningsvækst på 3% (DKK  482 mio.) som isoleret fra sidste års salg af SAP ERP forretningsenheden udgjorde en organisk vækst på 7%. EBITDA steg med 19% (fra DKK 50,6 mio. til DKK 60,5 mio.) og nettoresultatet før skat steg med 11% (DKK 35,7 mio.).

Omsætningsvæksten var primært drevet af fremgang i serviceforretningen hvor specielt Columbus Care (Application Management) leverede en vækst på 14% samt markant fremgang i forretningsområderne M3 og Commerce. Derudover bidrog salget af ekstern software med en stigning på 7%.

”Vi er tilfredse med resultaterne for årets første kvartal, hvor vi leverer en flot organisk vækst på 7%, mens vi fortsat investerer i en række nye strategiske initiativer som skal drive den fortsatte vækst i Columbus,” siger koncernchef i Columbus, Thomas Honoré.

Fremgang i 9 Doors to Digital Leadership®
Columbus’ nye innovative løsnings- og serviceportefølje; The 9 Doors to Digital Leadership® viste stærk fremgang i første kvartal, hvor specielt områderne Analytics & BI, Customer Experience og Columbus Care (Application Management) havde fart på.

The 9 Doors to Digital Leadership® betyder at Columbus kan levere ”end-to-end” digitale løsninger der hjælper kunden med at maksimere, transformere og fremtidssikre virksomheden digitalt.

I takt med, at forretnings- og it-landskabet bliver mere komplekst søger virksomheder i stigende grad færre, men mere strategiske forretningspartnere til at bistå den strategiske udvikling med digitalisering. Derfor er en end-to-end løsningsportefølje der adresserer virksomhedens samlede digitaliseringsbehov lige fra Analytics & Business Intelligence over Customer Experience-løsninger til drift af applikationer og infrastruktur essentielle for at virksomheder når deres mål for en bæredygtig og voksende forretning.

Forventninger til 2019
Columbus’ primære mål er at levere vækst ved at sælge løsninger fra The Doors to Digital Leadership®. Koncernen vil fortsat have et stærkt fokus på at udvikle og sælge ERP-services samtidig med at porteføljen udvides med nye løsninger. Forventningerne for 2019 lyder på en omsætning i niveauet DKK 2 mia. og EBITDA i niveauet DKK 240 mio.

Om Columbus
Columbus er en børsnoteret international it- service og konsulentvirksomhed med hovedsæde i Danmark og  2.000 medarbejdere. Columbus hjælper ambitiøse virksomheder med at transformere, maksimere og fremtidssikre deres forretning digitalt. Vi er specialister indenfor fødevare-, produktions-, distributions- og detailbrancherne, og vi har mere end 29 års erfaring i branchen. Columbus har kontorer og partnere over hele verden, og vi kan derfor levere vores løsninger og services lokalt - på globalt plan.

Kontakt for yderligere information
Communications Director
Tine Rasmussen
tra@columbusglobal.com
+45 29 69 06 77

9%20doors

Kommenter indlæg

Recommended posts

Takket være stærkt et salg og tilfredse kunder, vinder Columbus 2020 Medius Global Partner of the Year.
Columbus har i dag afsluttet frasalget af softwarevirksomheden To-Increase. Salget er et led i Columbus’ Focus23-strategi, der forstærker Columbus’ position som kundernes foretrukne digitale rådgiver.
Med opkøbet af Columbus’ Private Cloud forretningsområde sætter Atea yderligere skub i to markante vækstområder; cloud og managed services. Salget er et led i Columbus’ Focus23-strategi, der forstærker Columbus’ position som kundernes foretrukne digitale rådgiver.
Tina Algkvist skal stå i spidsen for Columbus’ globale Infor M3-forretning med fokus på kundeværdi, forretningsekspansion og et stærkt partnerskab med Infor.
Thomas Honoré har været koncernchef i Columbus siden 2011 og har gjort et stort og dygtigt arbejde med at drive og fremtidssikre Columbus A/S.
right-arrow share search phone phone-filled menu filter envelope envelope-filled close checkmark caret-down arrow-up arrow-right arrow-left arrow-down