Med en vækst i EBITDA på 7%, leverer Columbus et tilfredsstillende halvår og fastholder forventningerne til året
Ballerup, 22. august 2019 Columbus har i dag offentliggjort resultatet for første halvår af 2019. Koncernen leverede en omsætning på DKK 977 mio., som svarer til en organisk vækst på 2%, mens EBITDA steg til DKK 102 mio., en vækst på 7%.
God fremdrift i forretningen på trods af et dæmpet Q2
Columbus oplevede generelt gode fremskridt i virksomheden, hvor især forretningsenhederne M3 og Commerce viste stærk fremgang. Salg af Columbus Care fortsatte med at vise gode fremskridt med 16% vækst, mens salg af cloud-løsninger voksede med 47%.
Columbus startede året med en organisk omsætningsvækst på 7% i Q1, men en lav vækst i Q2 medførte en reduceret vækst i første halvår. Det var især et faldende Columbus Software salg, turnaround i USA, et udfordrende kundeprojekt i Norge samt Brexit-usikkerhed, der forårsagede en lavere vækst i Q2 end forventet. Udfordringer på trods, leverede Columbus den forventede fremgang.
“Jeg er tilfreds med resultatet for første halvår, hvor vi leverede 7% EBITA vækst på trods af et dæmpet Q2. Generelt ser vi gode fremskridt i vores forretning med mange nye forretningsinitiativer og en vellykket integrationsproces”, siger koncernchef i Columbus, Thomas Honoré.
Integrationen af iStone som planlagt
Integrationen er iStone forløber planmæssigt og virksomheden oplever en række synergier på tværs af virksomheden, såsom dannelsen af et nordisk finansteam og sammenlægningen af den norske organisation. Den svenske Commerce forretningsenhed udvider sin forretning til Storbritannien og Danmark og Columbus’ Global Delivery Center i Indien er blevet udvidet med M3, Dynamics og AMS ressourcer. I dag opererer det tidligere iStone under Columbus-navnet med en fælles website og et fælles styrket brand.
Vækst i nye forretningsområder
Første halvår af 2019 var karakteriseret af øgede investeringer i nye løsninger indenfor Columbus’ løsnings- og serviceportefølje; The 9 Doors to Digital Leadership®. Columbus lancerede i første halvår en række nye løsninger som efterspørges i markedet for Enterprise-kunder. Salget af nye forretningsområder indenfor Analytics & Business Insight, Customer Experience og Application Management (Columbus Care) fortsatte med at levere vækst.
The 9 Doors to Digital Leadership® betyder at Columbus kan levere ”end-to-end” digitale løsninger der hjælper kunden med at maksimere, transformere og fremtidssikre virksomheden digitalt.
Fastholder forventninger til 2019
Columbus fastholder de annoncerede forventninger til 2019 med en omsætning i niveauet DKK 2 mia. og EBITDA i niveauet DKK 240 mio.
Kontakt for yderligere information
Communications Director
Tine Rasmussen
tra@columbusglobal.com
+45 29 69 06 77