<img src="https://secure.leadforensics.com/133892.png" alt="" style="display:none;">

I rammen af Hannovermessen 2019 afholdtes det første Industrial Pioneers Summit som en kort, men intens konference under overskriften ”Hvad kommer efter Industrie 4.0? Digitalisering, Kunstig Intelligens og Man-Machine collaboration nu og i fremtiden”. Jeg var så heldig at deltage og kan godt afsløre, at programmet var tætpakket med inspirerende indlæg og cases fra de mest innovative aktører inden for digitalisering af produktionsvirksomheder.

Tjek selv programmet ud og sessionerne on-demand her. Der var utroligt meget indsigt at hente, men her har jeg forsøgt at liste fire gennemgående trends op:

Den utålmodige forbruger - også i B2B-scenarier

Vi kender alle konfigurérbare produkter. Men når jeg som forbruger af et givet produkt kan konfigurere min egen variant online og bestille det med det samme, giver det ikke meget mening at skulle vente uger eller måske måneder på at få det leveret. Accepten af flere ugers leveringstid på personaliserede produkter er der bare ikke mere.

Dette leder til et tryk på forsyningskæderne, og virksomhederne svarer igen med reshoring, altså processen med at returnere produktion og fremstilling af varer tilbage til sit eget land. Denne bevægelse skubber så igen til digitaliseringen, da priskonkurrencen fortsat er intens. Det er selvfølgelig blot én af flere drivere bag digitaliseringen, men absolut også et interessant aspekt: Forbrugerdreven adfærd som direkte trigger for den digitale transformation også hos produktionsvirksomhederne.

I det hele taget var kundeoplevelsen i fokus som en grunddriver i digitaliseringen; at blive the Starbucks of Manufacturing, altså skabe en oplevelse af kvalitet og service, der går videre end blot at levere et funktionsdygtigt og gennemtestet produkt.

Digitalisering af den fysiske verden - eksponentielt stigende datavolumen og Edge Computing som forudsætning for effektiv kunstig intelligens (AI)

Et af aspekterne ved digitaliseringen er den voldsomme stigning i datamængden og hvordan denne håndteres. Tænk på produktionsapparatet som den selvkørende bil eller robotstøvsugeren, der konstant logger data om sit fysiske miljø gennem tusindvis af sensorer/kameraer, data som kan opsamles og bringes til at skabe værdi gennem AI og avanceret analytics.

Men med den enorme datamængde følger også udfordringer, det bliver fx vanskeligere at centralisere alt i datacentre/skyen; det trækker simpelthen for meget båndbredde. Her kommer Edge Computing ind i billedet. Data behandles og filtreres lokalt, så kun relevant data sendes i skyen. Dette reducerer forsinkelser, hvilket kan være altafgørende hvis tusindvis af applikationer skal kommunikere med hinanden samtidigt.

Men et moderne produktionsapparat får mere og mere computerkraft, så hvorfor ikke udnytte det? Under Hannovermessen 2019 talte flere indlægsholdere direkte om at tænke på sit produktionsgulv som et stort datacenter. Med modulære edge devices, der hookes direkte på diverse sensorer, certificereret og direkte forbundet til Cloud Services som fx Azure AI, er det i stigende grad virkelighed.

Generelt må man sige, at kunstig intelligens (AI) som koncept fyldte meget på messen. Man forudser, at op mod 25% af produktionsvirksomhedernes IT spend de næste 12 måneder går i retningen af AI.

Hvordan skaber al denne data så egentlig værdi for forretningen? Ud over det mere strategiske element, som at få en bedre forståelse for vores forretning, er der også de praktiske værdier. F.eks. på kvalitetssiden, hvor MAVIN (Machine Learning based Vision Inspection) er et hot emne. Ved at udnytte machine learning og AI, vil MAVIN med en nøjagtighed på mere end 99 procent, kunne identificere fejl på produktionslinjen for elektroniske komponenter. MAVIN håndterer altså den visuelle kvalitetsinspektion, en rolle der typisk har været vanskelig at automatisere. Når så datagrundlaget øges, bliver AI bedre og bedre til at forudsige potentielle kvalitetsproblemer, før de opstår.

Servitization - fra salg af produkt til abonnementsbaseret ydelse

Dette emne er jo lidt en gammel traver, men ikke desto mindre rygende aktuelt. Flere indlægsholdere fremhævede det enorme og stadigt uudnyttede potentiale som servitization har. Tag f.eks. en typisk maskine i et produktionsapparat. Over hele maskinens levetid udgør anskaffelsesprisen måske kun 10% af brugerens totale udgifter på maskinen, resten er vedligehold og daglig drift.

Eksempler, hvor maskinproducenten transformerer sin forretning fra salg af maskiner til salg af ydelser, fylder en del. En producent af kompressorer har transformeret sin forretningsmodel fra salg af kompressorer til salg af trykluft som ydelse. En aftale, hvor kunden stiller plads til rådighed for anlægget og leverandøren og derved garanterer forsyning af trykluft på et antal forbrugssteder, vil i mange tilfælde være en god deal for begge parter. Forudsætningen for denne forretningsmodel er central monitorering af anlægget gennem standardiserede IoT devices, det muliggør proaktiv servicering og ikke mindst forbrugsdreven afregning.

Den intelligent fabrik - fremtidens Industrial Internet of Things (IIoT) med 5G og cloud-baserede microservices som forudsætning og Open Collaboration som løftestang

Den intelligente fabrik er et buzzword, som virkelig får liv i virkelighedens verden i disse dage. En spændende tendens er, at den digitale fabrik i større og større grad rykker et niveau op – fra den digitale fabrik til den digitale fuldt forbundne forsyningskæde. Vi begynder, at se konturerne af det realtidsopdaterede supply chain war room.

På stor skala, arbejder VW og Siemens på at forbinde 122 fabrikker i et globalt netværk, men pga. tilgangen til microservices (f.eks. i Azure) og modulære edge gateways (fx fra Advantech) bliver dette også muligt i langt mindre skala. Standardisering er stadig en udfordring, men det er tydeligt, at den er på vej.

En øjenåbner for mig, var den fokus som alle de store leverandører lagde på det collaborative element; en stor del af udviklingen lægges ud i et community, som baserer sig på en platform fx Azure eller AWS og løfter så projektet/idéen i fællesskab. Konkrete eksempler er Microsofts Open Manufacturing Platform eller Siemens Mindsphere.

Kommenter indlæg

Recommended posts

Som i så mange andre brancher, står udlejningsbranchen overfor at skulle gøre det enkelt og let for kunderne at finde og reservere udstyr, og efterfølgende enkelt og let at indgå leje-/lease aftaler og betale for ydelsen. I kampen om kunderne vinder de, som tilbyder de bedste online løsninger.
Med kunstig intelligens og machine learning som naturlige udvidelser til dit ERP system bliver løsninger til udlejningsfirmaer også mere intelligente, minimerer risici, øger indtjeningen og skaber glade og tilfredse medarbejdere.
Hvis man skal udnævne Hannover Messens tema for 2019, kommer vi ikke udenom Mixed Reality (MR) eller Augmented Reality (AR) – et digitalt lag ovenpå virkeligheden gennem anvendelse af f.eks. next-generation smartglasses såsom Microsoft Hololens 2. Teknologien er inde i en rivende udvikling og antallet af praktiske use cases stiger helt vildt – også på produktionsgulvet.
Det er en kendt anekdote, at vindmøllefabrikanten Vestas ikke længere ’bare’ sælger vindmøller, men i stigende grad baserer sin forretningsmodel på services og garanteret oppetid. Ja, faktisk tjener Vestas i dag flere penge på at servicere vindmøller end på at bygge dem.
Det er et klassisk problem med ny teknologi: Skal man hoppe tidligt på vognen og få gavn af øget digitalisering eller vente og bruge en velkendt model? Med Intelligent Edge til Dynamics 365 Business Central er det problem elimineret.
right-arrow share search phone phone-filled menu filter envelope envelope-filled close checkmark caret-down arrow-up arrow-right arrow-left arrow-down