<img src="https://secure.leadforensics.com/133892.png" alt="" style="display:none;">

Virksomhedernes digitale transformation har sammen med B2B e-handel været med til at sprede indkøbsprocessen ud på flere skuldre. Det giver helt nye muligheder for kunderne og stiller helt nye krav til sælgerne.

"God dag. Det er Hans Andersen fra Papirgrossisten. Må jeg have lov til at tale med den indkøbsansvarlige?" Et sådant opkald til omstillingsbordet i de danske virksomheder er efterhånden en sjældenhed. Naturligvis ikke fordi virksomhederne ikke længere køber ind, men ganske enkelt fordi indkøbsansvaret i dag typisk er delt ud på flere skuldre. Indkøbsprocessen er så at sige blevet demokratiseret.

I den forbindelse spiller virksomhedernes digitale transformationsproces og ikke mindst e-handel en markant rolle. Desuden er vi som privatpersoner efterhånden vant til at trawle internettet igennem for at finde bedste tilbud på alt lige fra sko til ferierejser, og den kapacitet smitter naturligvis af på de opgaver, vi har i vores arbejde. Faktisk har mere end 20 pct. af de ansatte i danske virksomheder i dag B2B indkøbsansvar.

Kold kanvas er fortid

Det betyder ikke, at den kørende sælger er død, men han er givet blevet mere hybrid i sin salgsproces og skal forstå at betjene sine kunder såvel analogt som digitalt

I hvert fald, hvis man spørger fagchef i Dansk Erhverv Digital Handel, Carsten Rose Lundberg. Han er ikke i tvivl om, at det er et faktum, der for altid har været med til at reducere det, som tidligere blev kaldt for kold canvas. Altså at man som sælger havde en daglig rutine med på stribe at ringe rundt til indkøbsansvarlige med henblik på at kunne slå det kryds i kalenderen, der markerer aftale om et salgsbesøg.

« Det betyder ikke, at den kørende sælger er død, men han er givet blevet mere hybrid i sin salgsproces og skal forstå at betjene sine kunder såvel analogt som digitalt »,
forklarer Carsten Rose Lundberg.

Han føjer til, at ikke mindre end 37 pct. af alle B2B indkøb starter via en søgemaskine på internettet, og hvis man tager de øvrige digitale kanaler med, er det faktisk hele 65 pct.

Fra sælger til rådgiver

Den udvikling kan Kasper Emil Hansen, der har ansvaret for Digital Commerce i it-virksomheden Columbus Danmark, nikke genkendende til. Han er af den opfattelse, at det er helt tydeligt, at der ikke blot er sket en kanalforskydning, men at flere kanaler er kommet i spil, når det gælder B2B handel. Det kan man mærke hos Columbus Danmark, som blandt andet leverer e-handels løsninger til en bred vifte af danske virksomheder.

« Kald det omnichannel, kald det multichannel, kald det lige hvad du vil. Den moderne sælger skal være gearet til at håndtere en virkelighed, hvor virksomhederne er blevet langt mere vidende og bevidste om deres indkøb samtidig med, at de forventer at kunne finde al relevant produktinformation på en digital portal. Sælgeren skal derfor i langt højere grad også kunne fungere som rådgiver », forklarer Kasper Emil Hansen.

Der handles meget bredt

En undersøgelse foretaget af Dansk Erhverv blandt danske virksomheder dokumenterer, at interessen for at foretage sine B2B indkøb online er massiv, mens den kørende sælger lige nu stort set, er forsvundet ud af statistikken. Carsten Rose Lundberg understreger dog, at det givet er foranlediget af den aktuelle Coronakrise, som helt naturligt har begrænset den fysiske kontakt.

« Der er ikke nogen tvivl om, at krisen for alvor har boostet online salget, og selv om vi på et tidspunkt vender tilbage til normale tilstande, vil vi givet se en blivende effekt », siger Carsten Rose Lundberg. Undersøgelsen viser nemlig også, at der lige nu i gennemsnit handles hos 16 forskellige leverandører samt i alle de 22 varekategorier, virksomhederne kunne vælge imellem i undersøgelsen.

Data skal drive succesen

Al e-handel er drevet af data, men det handler om meget mere end blot at sætte strøm til en række processer. Hvis data anvendes intelligent, og samhandelen samtidig personaliseres, er der stor sandsynlighed for, at et besøg på en e-handelsplatform konverteres til et salg

Kasper Emil Hansen er helt enig i vurderingen af B2B e-handelens øgede betydning, men samtidig skal det tages i betragtning, at mange virksomheder er bundet op af faste leverandør- eller rammeaftaler. Det kan selvfølgelig være en begrænsende faktor for at finde det bedste tilbud online, men giver til gengæld adskillige fordele på en række andre områder.

« Al e-handel er drevet af data, men det handler om meget mere end blot at sætte strøm til en række processer. Hvis data anvendes intelligent, og samhandelen samtidig personaliseres, er der stor sandsynlighed for, at et besøg på en e-handelsplatform konverteres til et salg », forklarer Kasper Emil Hansen.

Men succesen kommer ikke af sig selv – det kræver kompetence og viden hos sælger at betjene den moderne virksomhed.

Emne

Kommenter indlæg

Recommended posts

Reel digital tranformation opstår først, når virksomheden har fundet den rigtige kombination af platform, forretningsproces og forretningsmodel. Det er ikke nok bare at sætte strøm til en forretningsproces.
2021 har for alvor sat skub i den digitale transformationsproces. Virksomhederne investerer som aldrig før i nye teknologier, men teknologi i sig selv er ikke nok. Der skal også være plads og mod til at udfordre sig selv samt gå nye veje. Det vurderer tre produktspecialister fra Columbus.
Man kommer ikke sovende til succes i detailverdenen, det fik vi levende bevis for, da vi fra Columbus var på besøg hos RetailTech Lab i sidste uge, hvor Kim Hein, Lab Direktør hos RetailTech Lab gav os en spændende præsentation, fulgt af en masse spørgsmål og diskussion.
ERP er virksomhedens centralnervesystem og – blandt meget andet! – afgørende for processers effektivitet og for, hvor store muligheder man har for at udvikle sin forretning. Men det er også komplekse løsninger, som mange virksomheder har været betænkelige ved at pille ved for tit. Primært fordi det var så tidskrævende og kostbart at justere på ERP-løsningen, at man ofte lod både seks, syv og otte år gå mellem større opdateringer.
Men føler du, at du har svært ved at tage næste skridt i Industri 4.0-bølgen, så synes jeg du skal læse videre her.
right-arrow share search phone phone-filled menu filter envelope envelope-filled close checkmark caret-down arrow-up arrow-right arrow-left arrow-down