Her står vi som sild i en tønde sammen med andre utålmodige mennesker, mens ekspedienten afmonterer alarmer fra tøjet, tager mod betaling og stadig mere presset forsøger at holde sig på omgangshøjde med utallige spørgsmål om tøjstørrelser, farver, lagerbeholdning og om der dog ikke snart åbner en kasse til, for det er da helt utroligt, at det skal tage så lang tid.
Nej, der er ikke noget at sige til, at hver anden kunde – ifølge en undersøgelse fra konsulentfirmaet Newton – opfatter ventetiden ved kassen som den værste del af shoppingoplevelsen. Undersøgelsen er britisk, men kunne lige så vel have beskrevet forholdene herhjemme.
Bøvl skræmmer kunderne – målrettet selvbetjening lokker dem til
For i takt med, at vi har vænnet os til instant gratification og effektiv, gnidningsløs onlineshopping, har vi mistet tålmodigheden med langsommelige og ikke-tilfredsstillende oplevelser i fysiske butikker. Den slags straffes hurtigere end før med faldende kundetilgang, lav loyalitet og mistede salgsmuligheder. Hvorimod butikker, der tilbyder en nem og hurtig ekspedition, også giver kunderne lyst til at vende tilbage med kreditkortet klar til kamp.
Butikker, der tilbyder en nem og hurtig ekspedition, også giver kunderne lyst til at vende tilbage med kreditkortet klar til kamp.
Globale brands som Nike har allerede taget hul på nye tiltag for at komme ventetiden til livs. I nogle butikker kan kunderne således scanne en vare med en app og med det samme se, om den er på lager i andre størrelser i butikken — frem for at skulle finde og spørge en medarbejder.
Det er dog blot begyndelsen. Herhjemme kender vi navnlig selvbetjening fra supermarkederne, men både selvbetjent betaling og produktindsigt vil vinde frem i de kommende år og også brede sig til andre butikstyper.
Få mere viden og lyt med, når vi dykker ned i verden af retail selvbetjenings muligheder her.
Lad ekspedienten slippe for trælse opgaver og styrk betjeningen
Både selvbetjening som begreb og mange af de bagvedliggende teknologierne er velkendte. Det nye er måden, de forbindes og anvendes på.
Ét eksempel er RFID-tags, som kan forbindes med alarmen på tøjet i butikken. Når kunden har scannet tagget og betalt for varen i appen, bliver alarmen automatisk deaktiveret.
Det sparer værdifuld tid for ekspedienten og er en metodik med meget stort potentiale hos eksempelvis mode- og sportsbutikker. Ganske enkelt fordi butikkerne bliver i stand til at løfte nogle af de mest repetitive og tidskrævende arbejdsopgaver fra ekspedienterne – der så til gengæld får langt bedre tid til at rådgive kunderne.
Behov for robust, bagvedliggende infrastruktur
En del virksomheder har dog stadig udfordringer med at få de talrige bagvedliggende it-systemer til at tale sammen. Hvilket alt andet lige er nødvendigt, før man eksempelvis kan tjekke lagerstatus, tage mod betaling og afmontere alarmer i en app.
Det er tiltag, der først og fremmest kræver en robust digital infrastruktur – hvilket dog er et område, hvor der er en ret klar vej frem.
Der er ingen tvivl om at detailhandlen er under forandring og om, at nogle er endog meget udfordret af nethandelen – selv inden Amazon har gjort sit forventede indtog.
Men der er også gode, gennemprøvede muligheder for at modernisere virksomheden og for at give kunderne en langt bedre oplevelse ude i den fysiske butik. Og der er meget få årsager til ikke at gøre brug af de muligheder, der er.
Vil du vide mere om Microsoft Dynamics 365 for Finance & Operations?