<img src="https://secure.leadforensics.com/133892.png" alt="" style="display:none;">

Hvis vi virkelig ønsker at gøre noget ved vores massive madspild, er det forholdsvis enkelt. Teknologien ér allerede tilgængelig. Til gengæld venter en stor udfordring i at opdrage såvel fødevareproducenterne som detailhandelen og forbrugerne til at tænker mere bæredygtigt.

Analyser fra Miljøstyrelsen estimerer, at vi i de danske husholdninger årligt kasserer mere end 700.000 tons fødevarer. Der skal imidlertid også et stort spild allerede før, varerne lægges i indkøbskurven. Nemlig i detailhandelen samt hos producenterne. I fødevareindustrien går således mere end 130.000 ton råvarer, biprodukter og slutprodukter tabt hvert eneste år. Det svarer til et værditab på op mod 2 mia. kroner, hvilket fordyrer slutprodukterne og forringer producenternes konkurrenceevne. Madspild er således ikke blot en moralsk og økonomisk udfordring for samfundet i almindelighed, men er i høj grad også for fødevarebranchen i særdeleshed. Det er i imidlertid en udfordring med mange aspekter, og indsatsen handler i høj grad om at identificere, hvor der skal sættes ind.

Teknologien til at mindske madspil er der. Det handler langt hen af vejen om at opdrage såvel fødevareproducenterne som detailhandelen og forbrugerne til at bruge den – Bo Krogh Knudsen

Et spørgsmål om opdragelse

"Allerede i dag har vi teknologien til at kunne følge vores fødevarer gennem hele fødevarebranchens værdikæde. I virkeligheden handler det mere om at få opdraget såvel fødevareproducenterne som detailhandelen og forbrugerne". Det siger Bo Krogh Knudsen, der er Industry Practice Lead hos Columbus.

I Norge er man meget langt fremme på det punkt, og her har Columbus en række kunder inden for fødevareproduktion samt detailhandel. Blandt andet inden for lakseproduktion, hvor man kan følge fiskene fra et bestemt opdrætsbassin for så vidt angår, hvad de har fået af foder, hvornår de er slagtet, hvor længe, de er holdbare, lige som en række øvrige data om deres opvækst er tilgængelige. Det samme ville sagtens kunne lade sig gøre i Danmark.

Stregkode med ekstra funktioner

Man kan godt nok ikke spore en liter mælk tilbage til den enkelte ko, men man ville sagtens kunne gøre det på f.eks. gårdniveau – og teknologien er i virkeligheden slet ikke spor kompliceret. Vi kender alle den traditionelle stregkode med tykke og tynde streger. Storebroderen til denne er en såkaldt 2D-stregkode, der kan rumme væsentlig mere information, og den kan allerede i dag håndteres af stort set ethvert lagerstyringssystem.

"Det gør det muligt at følge fødevarer ikke blot på baggrund af et varenummer, men også et såkaldt batchnummer, der blandt andet fortæller, hvor den kommer samt giver information om produktionsdato og holdbarhed. Det interessante er, at disse 2D-stregkoder kan håndteres af enhver moderne smartphone, hvilket giver butikkerne mulighed for at skabe data helt ud til forbrugeren. F.eks. information om rabat", forklarer Bo Krogh Knudsen.

young woman shopping for fruits and vegetables in produce department of a grocery store supermarket

Stort samfundsmæssigt problem

Det kan ske helt automatisk og uden involvering af butikkens medarbejdere via en loyalitets app og vil spare såvel mandetimer som være med til at reducere madspild, når rabatten f.eks. øges jo tættere varen, kommer på udløbsdatoen. Det lyder enkelt og er det i virkeligheden også, men det triste er, at Bo Krogh Knudsen ikke kunder til ét eneste eksempel på en butik eller butikskæde, der benytter sig af muligheden.

"Jeg tror, det springende punkt er kassesystemerne, så det er vigtig er at få koblet hele værdikæden sammen. Jeg kan f.eks. nævne, at mere end 40 pct. af de varer, der produceres alene hos en af de store brødproducenter i Danmark, aldrig bliver spist. Så totalt set er der samfundsmæssigt tale om ikke blot et enormt madspil, men også et enormt ressourcespild, fordi emballagen ligeledes skal håndteres i en affaldsproces", uddyber Bo Krogh Knudsen.

Lovgivning kan måske bane vejen

Inden for en række andre brancher, eksempelvis byggeriet, har politikerne på Christiansborg allerede haft lovgiverbrillerne på og er kommet med tiltag, der skal fremme bæredygtige tiltag og cirkulær økonomi. I EU-regi er man desuden ved at implementere et nyt klassifikationssystem – en såkaldt taksonomi – der vil slå hårdt ned på de virksomheder, der ikke tænker grønt. F.eks. ved at reducere mulighederne for finansiering.

Bo Krogh Knudsen er da heller ikke afvisende for mulige lovindgreb. Han ser dog hellere, at man belønner virksomheder, der tænker grønt samt bæredygtigt, således at vi kan komme i hvert fald noget af overforbruget til livs. På sigt ser han endda mulighed for, at vi ikke bare sorterer vores affald, men også scanner og registrere overskudsmad i husholdningen, således at også forbrugerne kan belønnes, jo mindre de smider ud.Grøn CTA: Reducer madspild med ny teknologi

 

Emne

Kommenter indlæg

Recommended posts

Er I blandt de økologiske fødevarevirksomheder, der bruger mange medarbejdertimer på at rapportere lagerbeholdninger og produktion til fødevarestyrelsen, og har I helt ”ro i maven”, når Fødevarestyrelsen kommer og tjekker økologiregnskabet.
Der er ingen grund til at smide overskuds- eller restprodukter fra fødevareindustrien ud. I Billund ligger en virksomhed, der bearbejder og forædler dem til højt specialiserede foderprodukter.
CSR (Corporate Social Responsibility) har et blandet ry, og undertiden får man den tanke, at en given indsats mest er ord på et stykke papir og ikke rigtig gavner hverken klima, miljø, medarbejdere og omverden. Men når konkurrenterne nu har en CSR-strategi, så må vi jo også hellere...
Foto: Aarstiderne.com / Rishi, happyliving.dk Et af dansk erhvervslivs bæredygtige fyrtårne nøjes ikke med at prioritere salget af økologiske varer. Her er minimering af klimaaftryk og madspild helt afgørende værdier, som prioriteres på linje med gode økonomiske nøgletal – og hjertet i indsatsen er troværdige målepunkter og data, man lægger til grund for både strategi og daglige beslutninger på tværs af virksomheden.
Mange e-handelsvirksomheder har – desværre på en trist baggrund – oplevet fremgang uden sidestykke i 2020. Coronakrisen har accelereret en udvikling, der allerede var godt på vej, og gjort onlineshopping til mange forbrugeres førstevalg.