<img src="https://secure.leadforensics.com/133892.png" alt="" style="display:none;">

CSR (Corporate Social Responsibility) har et blandet ry, og undertiden får man den tanke, at en given indsats mest er ord på et stykke papir og ikke rigtig gavner hverken klima, miljø, medarbejdere og omverden. Men når konkurrenterne nu har en CSR-strategi, så må vi jo også hellere...

Sådan behøver det ikke at være. CSR kan både beskytte virksomhedens gode navn, styrke bundlinjen og gøre en reel forskel. Det kræver dog klare parametre, man kan måle på og som din virksomhed har muligheden – og viljen – til at gøre noget ved. I eksempelvis fødevarebranchen, der er kendetegnet ved små marginer, skal der som bekendt ikke meget til for at få en mærkbar øget indtjening. Men det er afgørende at sætte ind de rigtige steder. Lykkes man med at bygge et image som en bæredygtig virksomhed ved at publicere sine resultater, kan man også opnå en højere forbrugerloyalitet og dermed en styrket toplinje.

Nogle ser endda CSR som et essentielt strategisk anliggende og styrer aktivt efter specifikke mål – hvilket man bl.a. kan læse i denne artikel om Aarstiderne. Andre kæmper stadig med at definere målbare parametre, målsætninger og med at tilvejebringe pålidelige data.

Allerførst: Definér målbare punkter

Første skridt er at definere konkrete målepunkter, som:

  • Er mulige at opsamle pålidelige data på
  • Giver mening at registrere i en CSR-sammenhæng
  • Man reelt kan påvirke.

Lever målepunkterne ikke op til alle disse tre kriterier, er de meningsløse at arbejde med.

Målepunkterne er brancheafhængige. En grossist-/distributionsvirksomhed vil nok koncentrere sig om lager, emballering og transport, mens en forædlingsvirksomhed sikkert vil have forhold i produktionen der kan være relevante.

Dertil kommer persontransport, rejser og pendling, som er håndgribelig og relativt enkel at kvantificere. Det samme gælder varetransport; her kan man opgøre på både ind- og udgående logistik finde antal kørte km i lastbil, fly, tog, skib, etc.

Tilsvarende kender virksomhederne også forbrug af el, vand og varme fordelt på kontor, lager og produktion – og kan opgøres endnu mere detaljeret. Eksempelvis på maskinniveau og lagerafsnit, ligesom et fryserum bruger mere el end et almindeligt tørlager.

Læs også: Ny it-løsning skal reducere madspild

Hvordan kan vi så forbedre os?

Ovenstående målepunkter er imidlertid ret overordnede og det er nødvendigt at vide, hvor der er mulighed for at opnå størst effekt. Her kan man eksempelvis tage udgangspunkt i viden om hvor meget CO2 der udledes ved bestemte aktiviteter – og sætter man disse tal på f.eks. 1 liter diesel eller 1 kørt km i tog, begynder man at få faktiske værdier, man kan forholde sig til.

Man kan også gå længere ned i detaljen og benytte viden om enkelte fødevarers miljøbelastning – se f.eks. tænketanken Concitos Klimadatabase. Dertil kan man dele emballage op i, om det er genanvendeligt eller ej, trække statistikker på det og løbende bevæge sig mod mere bæredygtige alternativer.

Det samme gælder produktion eller forædling af råvarer, hvor nogle produkter er forbundet med større energiforbrug eller svind end andre. Det kan give grundlag for at overveje alternative varer eller processer.

Med et effektivt BI-værktøj kan man – på basis af alle disse data – samle et retvisende datagrundlag for ressourceforbruget. Dertil kan man analysere på kryds og tværs: Hvor meget udleder varegruppe A i forhold til varegruppe B? Hvor meget belaster en tomat dyrket på friland i Spanien i forhold til en tomat dyrket i opvarmet drivhus i Danmark? Hvad er effekten, hvis jeg køber større partier hjem, men til gengæld skal have mere kølekapacitet? Og så videre. Kun fantasien sætter grænser.

Allerede nu har både forbrugere og forhandlere langt større fokus på energi- og ressourceforbrug end nogensinde før, og det er kun begyndelsen. Så des før man kommer i gang, jo bedre kan man sætte fingeren på, hvor der er potentiale for forbedring. Samt begynde at sætte ind — og dokumentere indsatsen!

 

Download vores guide om Food ERP

Emne

Kommenter indlæg

Recommended posts

Der er ingen grund til at smide overskuds- eller restprodukter fra fødevareindustrien ud. I Billund ligger en virksomhed, der bearbejder og forædler dem til højt specialiserede foderprodukter.
Foto: Aarstiderne.com / Rishi, happyliving.dk Et af dansk erhvervslivs bæredygtige fyrtårne nøjes ikke med at prioritere salget af økologiske varer. Her er minimering af klimaaftryk og madspild helt afgørende værdier, som prioriteres på linje med gode økonomiske nøgletal – og hjertet i indsatsen er troværdige målepunkter og data, man lægger til grund for både strategi og daglige beslutninger på tværs af virksomheden.
Mange e-handelsvirksomheder har – desværre på en trist baggrund – oplevet fremgang uden sidestykke i 2020. Coronakrisen har accelereret en udvikling, der allerede var godt på vej, og gjort onlineshopping til mange forbrugeres førstevalg.
I moderne fødevareindustri er det afgørende at være i kontrol omkring samtlige processer vedrørende sporbarhed. Reelt gør virksomheder uden tilstrækkeligt styr på test, sporbarhed og andre kerneprocesser sig unødvendigt sårbare i en lang række situationer.
Usually when a business purchases goods, it decides in advance how much, what quality, and at what price. That is not how it works at harvest time when farmers deliver grain to the dealer. Almost the opposite in fact: You never know precisely how much will arrive – or when – just as quality, water content and many other parameters can only be determined when the goods are received.
right-arrow share search phone phone-filled menu filter envelope envelope-filled close checkmark caret-down arrow-up arrow-right arrow-left arrow-down