<img src="https://secure.leadforensics.com/133892.png" alt="" style="display:none;">

Hvert år kassereres i Danmark 700.000 tons spiselig mad, hvilket svarer til næsten 4 pct. af den samlede CO2 udledning. En ny, digital mærkningsordning kan måske gøre noget ved problemet. Det har Columbus et bud på.

Det at være klimavenlig har mange ansigter. Så selv om madspild måske ikke umiddelbart opfattes, som noget, der belaster klimaet, er det i høj grad et faktum. Ifølge Fødevarestyrelsen bliver i omegnen af 700.000 tons spiselig mad hvert år kasseret i Danmark, og selv om det er lettere sagt end gjort at få forbrugerne til at ændre vaner, når først fødevarerne står hjemme i køleskabet, er der i høj grad mulighed for at sætte ind i produktions-, distributions- og detailleddet.

Det er der faktisk også rigtig god mening i, for selv om der hver dag bliver smidt betydelige mængder af mad ud i de danske husholdninger, sker det største madspild faktisk allerede inden maden sælges til forbrugerne. Det vil sige i processen fra produktion til salg. Madspild handler nemlig ikke kun om, hvad der går til spilde ​​i husholdningerne. Det handler også om spildet under dyrkning og produktion, transport, håndtering og indpakning hos grossisterne og i butikkerne samt tilberedning og servering i restauranter og cafeer.

Vend spild til indtjening
»Som eksempel kan jeg nævne en rugbrødsfabrikant, der på et tidspunkt fortalte mig, at mere end 40 pct. af den mængde rugbrød, virksomheden producerer, rent faktisk aldrig bliver spist af mennesker. Det kan der være mange forskellige årsager til, men der er ikke nogen tvivl om, at der sker et kæmpe madspild hele vejen igennem værdikæden«, siger Bo Krogh Knudsen, der er Industry Practice Lead hos Columbus med speciale i, hvorledes fødevareindustrien kan optimere procedurer og processer.

Hos Columbus har vi i flere år arbejdet med dette område til gavn for virksomhederne, og ud over, at mindre madspild er godt i forhold til miljøet, er det rent faktisk også en god forretning. Fødevareindustrien opererer med forholdsvis lave marginer, og ifølge Bo Krogh Knudsen er det derfor et stort incitament at kunne øge indtjeningen. Udfordringen er imidlertid, at hele værdikæden skal bindes sammen, og for nærværende er man ikke lige godt rustet til det i alle kædens led.

Download vores guide om Food ERP

Kræver en fælles standard
“Siden vi gik ind i dette segment, har vi arbejdet med at gentænke, hvorledes processerne er gennem hele kæden, og som det er nu, er det i produktionsleddet, man vil være bedst i stand til at håndtere de nødvendige data, mens det kniber mere i distributions- og detailleddet”, siger Bo Krogh Knudsen. I de øvrige nordiske lande er man langt længere fremme i arbejdet med data i fødevareindustrien, men det behøver faktisk ikke være så kompliceret at komme i gang.

“En 2D kode á la en QR-kode kan indeholde væsentlig mere information end den, stregkode, der anvendes i dag. Det betyder, at det er muligt at dele væsentlig mere information om f.eks. udløbsdato på en fødevare, hvilket både giver mulighed for at optimere kvaliteten i produktionsprocessen og sikrer forbrugeren en bedre oplevelse, f.eks. i kombination med de forskellige loyalitets apps. Udfordringen er imidlertid at definere og implementere en standardiseret teknologi”, siger Bo Krogh Knudsen, der også understreger vigtigheden af, at data kan nå helt ud i detailledets point of sales systemer.

"Udveksling af data i værdikæden giver supermarkederne mulighed for at lagerstyre på batch-niveau og dermed have oversigt over, hvilke varer der ligger med hvilken udløbsdato. Det giver dem mulighed for at optimere afsætningen” afslutter Bo. 

I foråret lancerede fødevareminister Mogens Jensen en ny national madspildsdag. Columbus har sammen med Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet kørt et forsøg med en mærkningsordning til fødevarebranchen. Det bliver præsenteret på den nye, årlige mærkedag den 29. september 2020. Hvis du vil vide mere, kan du læse den blog, der gav anledning til samarbejdet med Københavns Universitet og DTU her. 

 

Digital transformation for a better tomorrow-1

 

Emne

Kommenter indlæg

Recommended posts

Normalt, når en virksomhed køber varer, beslutter man sig på forhånd for mængde, kvalitet og pris. Sådan fungerer det ikke, når det er høsttid og landmændene afleverer kornet hos grovvarehandlen. Her er det nærmest omvendt: Man ved aldrig præcis, hvor mange varer, der kommer – eller hvornår – ligesom kvalitet, vandindhold og mange andre parametre først kendes ved modtagelsen.
Problemer med fødevaresikkerhed kan give ridser i renomméet og koste dyrt i hjemkaldelser. Så hvordan minimerer men risikoen for at få sendt kontaminerede fødevarer i omløb?
Hos Columbus støtter vi aktivt flere af FN’s verdensmål, bl.a. 9: Industri, innovation og infrastruktur, 12: Ansvarligt forbrug og produktion, samt 13: Klimaindsats.
Danske fødevareproducenter er imponerende innovative, producerer varer af konsistent høj kvalitet og er hurtige til at gribe muligheder på både det danske og internationale marked. Men mange er til en vis grad også hæmmet af videnssiloer og af teknologier, der ikke spiller helt sammen. Det gør det svært at opnå dén konsistente indsigt i egne processer, som er nødvendig for at optimere i et marked præget af små marginer.
Søndag den 19. april kl. 12:00 bliver køerne på de økologiske kvægbrug sat på græs. Der har de sidste mange år været et stort tilløbsstykke, hvor mere end 200.000 mennesker søger ud til de økologiske landmænd for at se, hvordan køerne nærmest springer og danser ud i det fri. I år må man på grund af Corona-krisen desværre undvære denne oplevelse. Der er dog mulighed for at se med online fra en udvalgt gård, når det sker (se mere på økodag.dk).
right-arrow share search phone phone-filled menu filter envelope envelope-filled close checkmark caret-down arrow-up arrow-right arrow-left arrow-down