Hvert år kassereres i Danmark 700.000 tons spiselig mad, hvilket svarer til næsten 4 pct. af den samlede CO2-udledning. En ny, digital mærkningsordning kan måske gøre noget ved problemet. Det har Columbus et bud på.
Det at være klimavenlig har mange ansigter. Så selv om madspild måske ikke umiddelbart opfattes, som noget der belaster klimaet, er det i høj grad et faktum. Ifølge Fødevarestyrelsen bliver i omegnen af 700.000 tons spiselig mad hvert år kasseret i Danmark, og selv om det er lettere sagt end gjort at få forbrugerne til at ændre vaner, når først fødevarerne står hjemme i køleskabet, er der i høj grad mulighed for at sætte ind i produktions-, distributions- og detailleddet.
Det er der faktisk også rigtig god mening i, for selv om der hver dag bliver smidt betydelige mængder af mad ud i de danske husholdninger, sker det største madspild faktisk, allerede inden maden sælges til forbrugerne. Det vil sige i processen fra produktion til salg. Madspild handler nemlig ikke kun om, hvad der går til spilde i husholdningerne. Det handler også om spildet under dyrkning og produktion, transport, håndtering og indpakning hos grossisterne og i butikkerne samt tilberedning og servering i restauranter og cafeer.
Vend spild til indtjening
»Som eksempel kan jeg nævne en rugbrødsfabrikant, der på et tidspunkt fortalte mig, at mere end 40 pct. af den mængde rugbrød, virksomheden producerer, rent faktisk aldrig bliver spist af mennesker. Det kan der være mange forskellige årsager til, men der er ikke nogen tvivl om, at der sker et kæmpe madspild hele vejen igennem værdikæden«, siger Bo Krogh Knudsen, der er Industry Practice Lead hos Columbus med speciale i, hvorledes fødevareindustrien kan optimere procedurer og processer.
Hos Columbus har vi i flere år arbejdet med dette område til gavn for virksomhederne, og ud over, at mindre madspild er godt i forhold til miljøet, er det rent faktisk også en god forretning. Fødevareindustrien opererer med forholdsvis lave marginer, og ifølge Bo Krogh Knudsen er det derfor et stort incitament at kunne øge indtjeningen. Udfordringen er imidlertid, at hele værdikæden skal bindes sammen, og for nærværende er man ikke lige godt rustet til det i alle kædens led.
Kræver en fælles standard
“Siden vi gik ind i dette segment, har vi arbejdet med at gentænke, hvorledes processerne er gennem hele kæden, og som det er nu, er det i produktionsleddet, man vil være bedst i stand til at håndtere de nødvendige data, mens det kniber mere i distributions- og detailleddet”, siger Bo Krogh Knudsen. I de øvrige nordiske lande er man langt længere fremme i arbejdet med data i fødevareindustrien, men det behøver faktisk ikke være så kompliceret at komme i gang.
“En 2D-kode á la en QR-kode kan indeholde væsentlig mere information end den stregkode, der anvendes i dag. Det betyder, at det er muligt at dele væsentlig mere information om f.eks. udløbsdato på en fødevare. Det giver mulighed både for at optimere kvaliteten i produktionsprocessen og sikre forbrugeren en bedre oplevelse, f.eks. i kombination med de forskellige loyalitets apps. Udfordringen er imidlertid at definere og implementere en standardiseret teknologi”, siger Bo Krogh Knudsen, der også understreger vigtigheden af, at data kan nå helt ud i detailledets "point of sales"-systemer.
"Udveksling af data i værdikæden giver supermarkederne mulighed for at lagerstyre på batch-niveau og dermed have oversigt over, hvilke varer der ligger med hvilken udløbsdato. Det giver dem mulighed for at optimere afsætningen” afslutter Bo.
