<img src="https://secure.leadforensics.com/133892.png" alt="" style="display:none;">

Hvert år kassereres i Danmark 700.000 tons spiselig mad, hvilket svarer til næsten 4 pct. af den samlede CO2 udledning. En ny, digital mærkningsordning kan måske gøre noget ved problemet. Det har Columbus et bud på.

Det at være klimavenlig har mange ansigter. Så selv om madspild måske ikke umiddelbart opfattes, som noget, der belaster klimaet, er det i høj grad et faktum. Ifølge Fødevarestyrelsen bliver i omegnen af 700.000 tons spiselig mad hvert år kasseret i Danmark, og selv om det er lettere sagt end gjort at få forbrugerne til at ændre vaner, når først fødevarerne står hjemme i køleskabet, er der i høj grad mulighed for at sætte ind i produktions-, distributions- og detailleddet.

Det er der faktisk også rigtig god mening i, for selv om der hver dag bliver smidt betydelige mængder af mad ud i de danske husholdninger, sker det største madspild faktisk allerede inden maden sælges til forbrugerne. Det vil sige i processen fra produktion til salg. Madspild handler nemlig ikke kun om, hvad der går til spilde ​​i husholdningerne. Det handler også om spildet under dyrkning og produktion, transport, håndtering og indpakning hos grossisterne og i butikkerne samt tilberedning og servering i restauranter og cafeer.

Vend spild til indtjening
»Som eksempel kan jeg nævne en rugbrødsfabrikant, der på et tidspunkt fortalte mig, at mere end 40 pct. af den mængde rugbrød, virksomheden producerer, rent faktisk aldrig bliver spist af mennesker. Det kan der være mange forskellige årsager til, men der er ikke nogen tvivl om, at der sker et kæmpe madspild hele vejen igennem værdikæden«, siger Bo Krogh Knudsen, der er Industry Practice Lead hos Columbus med speciale i, hvorledes fødevareindustrien kan optimere procedurer og processer.

Hos Columbus har vi i flere år arbejdet med dette område til gavn for virksomhederne, og ud over, at mindre madspild er godt i forhold til miljøet, er det rent faktisk også en god forretning. Fødevareindustrien opererer med forholdsvis lave marginer, og ifølge Bo Krogh Knudsen er det derfor et stort incitament at kunne øge indtjeningen. Udfordringen er imidlertid, at hele værdikæden skal bindes sammen, og for nærværende er man ikke lige godt rustet til det i alle kædens led.

Download vores guide om Food ERP

Kræver en fælles standard
“Siden vi gik ind i dette segment, har vi arbejdet med at gentænke, hvorledes processerne er gennem hele kæden, og som det er nu, er det i produktionsleddet, man vil være bedst i stand til at håndtere de nødvendige data, mens det kniber mere i distributions- og detailleddet”, siger Bo Krogh Knudsen. I de øvrige nordiske lande er man langt længere fremme i arbejdet med data i fødevareindustrien, men det behøver faktisk ikke være så kompliceret at komme i gang.

“En 2D kode á la en QR-kode kan indeholde væsentlig mere information end den, stregkode, der anvendes i dag. Det betyder, at det er muligt at dele væsentlig mere information om f.eks. udløbsdato på en fødevare, hvilket både giver mulighed for at optimere kvaliteten i produktionsprocessen og sikrer forbrugeren en bedre oplevelse, f.eks. i kombination med de forskellige loyalitets apps. Udfordringen er imidlertid at definere og implementere en standardiseret teknologi”, siger Bo Krogh Knudsen, der også understreger vigtigheden af, at data kan nå helt ud i detailledets point of sales systemer.

"Udveksling af data i værdikæden giver supermarkederne mulighed for at lagerstyre på batch-niveau og dermed have oversigt over, hvilke varer der ligger med hvilken udløbsdato. Det giver dem mulighed for at optimere afsætningen” afslutter Bo. 

I foråret lancerede fødevareminister Mogens Jensen en ny national madspildsdag. Columbus har sammen med Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet kørt et forsøg med en mærkningsordning til fødevarebranchen. Det bliver præsenteret på den nye, årlige mærkedag den 29. september 2020. Hvis du vil vide mere, kan du læse den blog, der gav anledning til samarbejdet med Københavns Universitet og DTU her. 

 

Digital transformation for a better tomorrow-1

 

Emne

Kommenter indlæg

Recommended posts

Mange e-handelsvirksomheder har – desværre på en trist baggrund – oplevet fremgang uden sidestykke i 2020. Coronakrisen har accelereret en udvikling, der allerede var godt på vej, og gjort onlineshopping til mange forbrugeres førstevalg.
I moderne fødevareindustri er det afgørende at være i kontrol omkring samtlige processer vedrørende sporbarhed. Reelt gør virksomheder uden tilstrækkeligt styr på test, sporbarhed og andre kerneprocesser sig unødvendigt sårbare i en lang række situationer.
Usually when a business purchases goods, it decides in advance how much, what quality, and at what price. That is not how it works at harvest time when farmers deliver grain to the dealer. Almost the opposite in fact: You never know precisely how much will arrive – or when – just as quality, water content and many other parameters can only be determined when the goods are received.
De dagligvarer, vi køber i supermarkedet, udgør reelt kun en del af det, der produceres af landmand, slagteri, mejeri og alle de andre virksomheder i fødevarebranchen. Eller, for at stille det op på en anden måde: Hvis man på en eller anden måde kunne ”samle” alle de udskæringer, der ikke sælges fra en gris i et supermarked, så ville der stadig være en hel del kilo svin til overs. Heldigvis går stadig mindre til spilde.
Flere gange ugentligt kaldes fødevarer tilbage i Danmark. Måske er der sygdomsfremkaldende bakterier i kyllingerne eller det hakkede oksekød, metalsplinter fra produktionen i rugbrødet, allergener i pestoen eller skimmelvækst på morgenbollerne – blot for at nævne få eksempler.
right-arrow share search phone phone-filled menu filter envelope envelope-filled close checkmark caret-down arrow-up arrow-right arrow-left arrow-down