<img src="https://secure.leadforensics.com/133892.png" alt="" style="display:none;">

Hvert eneste år kasserer vi i Danmark mere end 700.000 tons fødevarer, som kunne være blevet spist. En stor del af spildet finder sted i husholdningerne, i detailhandlen samt hos primærproducenterne. Men i fødevareindustrien går over 130.000 tons råvarer, biprodukter og slutprodukter tabt årligt – svarende til et værditab på op mod to mia. kroner.

Det fordyrer slutprodukterne og forringer producenternes konkurrenceevne. Madspild er således ikke blot en moralsk og økonomisk udfordring for samfundet som hele, men i høj grad også for fødevarebranchen.

Opgaven er mangesidig. Men størst potentiale er der dels i at forudse, hvor meget der skal produceres og sælges, hvilket jeg har skrevet lidt om her. Dels om at optimere processerne, så råvarer samt biprodukter udnyttes bedre og der skal smides mindre væk.

Identificér udfordringerne – og sæt effektivt ind

Procesoptimering er en kompleks størrelse i fødevarebranchen, og der vil næppe være to virksomheder, der griber udfordringen ens an.

Men et godt udgangspunkt er at arbejde målrettet med Business Intelligence (BI) for at identificere, hvor spildet helt præcis finder sted. Sker det ved modtagelse og den efterfølgende påfyldning af siloer? Sker det i produktionen? Ved udvejning?

Det giver grundlag for at sætte ind, hvor potentialet er størst. Finder et mejeri ud af, at der går betydelige mængder råvarer til spilde, når en produktionslinje gøres rent, kan det give mening at gentænke dele af produktionen i forhold til sekvensplanlægning. For eksempel ved at køre ’neutral’ ost først, dernæst de krydrede varianter og til sidst den med hvidløg – for dernæst gøre linjen ren til næste forløb.

Udbytteberegning optimerer produktionen

Potentialet er også stort ved at bruge en brancheløsning, der understøtter konsekvensberegning af udbytte eller ’yield’. Det er er ekstremt nyttigt, hvis man f.eks. har behov for at indregne det præcise fedtindhold i en modtaget portion mælk i produktionsforløbet og gerne på forhånd vil vide præcis, hvor meget ost og restvalle, der kommer ud i den anden ende.

Ligesom en salatproducent kan foretage stikprøvekontrol af modtagne råvarer og indregne, hvilken betydning kvaliteten af præcis denne sending har for yield samt afregning hos producenten.

Begge dele giver solidt grundlag for at tilrettelægge produktionen og automatisere de løbende beregninger af behovet for indkøb til produktionen. Det minimerer risikoen for at måtte smide råvarer ud, fordi de bliver til overs eller overskrider holdbarheden eller for at forsinke et produktionsforløb på grund af manglende ingredienser.

Download vores guide om Food ERP

Gør biprodukterne til en god forretning

En brancheløsning kan også styre co- og biprodukter, så man både udnytter – og reelt kan tjene ganske gode penge på – mindre værdifulde biprodukter såsom kyllingevinger, grisetæer og ostevalle.

Endelig giver en brancheløsning baseret på en moderne forretningsplatform som Microsoft Dynamics 365 mulighed for at arbejde målrettet med forecasting, labeling, pakkestørrelse og lagerstyring. Hvilket både gør virksomheden mere lønsom, minimerer spild samt emballageforbrug.

Hvilket i særdeleshed er en fordel i en tid, hvor forbrugerne stiller krav, der ellers let kan virke modsatsrettede. Nemlig om stigende variation i emballering og forpakningsstørrelse – samtidig med, at der stilles kontante krav om bæredygtighed i produkt og emballage, om sporbarhed fra jord til bord.

Er du interesseret i at vide mere?Download vores fødevarerapport fra 2018

Emne

Kommenter indlæg

Recommended posts

Hvis vi virkelig ønsker at gøre noget ved vores massive madspild, er det forholdsvis enkelt. Teknologien ér allerede tilgængelig. Til gengæld venter en stor udfordring i at opdrage såvel fødevareproducenterne som detailhandelen og forbrugerne til at tænke mere bæredygtigt.
Er I blandt de økologiske fødevarevirksomheder, der bruger mange medarbejdertimer på at rapportere lagerbeholdninger og produktion til fødevarestyrelsen, og har I helt ”ro i maven”, når Fødevarestyrelsen kommer og tjekker økologiregnskabet.
Der er ingen grund til at smide overskuds- eller restprodukter fra fødevareindustrien ud. I Billund ligger en virksomhed, der bearbejder og forædler dem til højt specialiserede foderprodukter.
CSR (Corporate Social Responsibility) har et blandet ry, og undertiden får man den tanke, at en given indsats mest er ord på et stykke papir og ikke rigtig gavner hverken klima, miljø, medarbejdere og omverden. Men når konkurrenterne nu har en CSR-strategi, så må vi jo også hellere...
Foto: Aarstiderne.com / Rishi, happyliving.dk Et af dansk erhvervslivs bæredygtige fyrtårne nøjes ikke med at prioritere salget af økologiske varer. Her er minimering af klimaaftryk og madspild helt afgørende værdier, som prioriteres på linje med gode økonomiske nøgletal – og hjertet i indsatsen er troværdige målepunkter og data, man lægger til grund for både strategi og daglige beslutninger på tværs af virksomheden.
right-arrow share search phone phone-filled menu filter envelope envelope-filled close checkmark caret-down arrow-up arrow-right arrow-left arrow-down