<img src="https://secure.leadforensics.com/133892.png" alt="" style="display:none;">

De dagligvarer, vi køber i supermarkedet, udgør reelt kun en del af det, der produceres af landmand, slagteri, mejeri og alle de andre virksomheder i fødevarebranchen. Eller, for at stille det op på en anden måde: Hvis man på en eller anden måde kunne ”samle” alle de udskæringer, der ikke sælges fra en gris i et supermarked, så ville der stadig være en hel del kilo svin til overs. Heldigvis går stadig mindre til spilde.

Der er en hel række processer mellem slagtetidspunktet og til koteletterne kan grilles – eller fra koen malkes til vi hælder mælk på havregrynene. Undervejs udvindes talrige co- og biprodukter, hvoraf forbrugeren kun ser de færreste.

Noget sælges som dyrefoder, andet til ingrediensindustrien – og andre biprodukter igen anvendes af fabrikanten selv. Eksempelvis trækker mejerier jo rutinemæssigt proteiner og laktose fra råmælken og genindvinder værdifulde restprodukter fra vand, der ellers ville blive hældt ud. Eller forædler ét produkt til et andet, eksempelvis ved at tilsætte enzymer til brug i osteproduktion.

Det har altid været god latin at minimere fødevarespild og optimere udnyttelsen af de varer, man producerede. Tidligere var det udslagsgivende for familiens og landsbyens overlevelse – i dag er det udtryk for god forretningssans.

Læs også: Proceskontrol mindsker fødevarespild

Svært at styre co- og biprodukter

Danske procesvirksomheder er allerede blandt verdens bedste til at identificere og udnytte co- og biprodukter. Men efter knap 25 år i og omkring fødevarebranchen ser jeg stadig en del eksempler på spild, som virksomhederne har svært ved at få bugt med.

Det er nemlig overraskende svært at kvantificere og synliggøre værdien af produkter, man ellers blot ville smide ud, og en af årsagerne er den måde, moderne IT- og forretningsløsninger er skruet sammen på. De er primært bygget til at holde rede på værdien af produkter, man samler. Derimod er de sjældent egnede til at styre produkter, man ”skiller ad.” Hvilket jo ofte er tilfældet i forarbejdningen af råvarer.

Gør spildet synligt – og sæt værdi på

Mange fødevarevirksomheder anvender komplekse Excelark kombineret med rutinemæssige op- og nedskrivninger i ERP- og finanssystemerne til at styre produktion og værdi af co- og biprodukter. Det er manuelt tunge og tidskrævende administrative processer. Derfor er det ikke sært, at mange tænker sig rigtig godt om, før der tilføjes endnu flere elementer og tal at holde rede på. For hvad skal der til, før det kan svare sig at udnytte og sælge et Bi-produkt

Det er et emne, vi har arbejdet indgående med hos Columbus. Derfor kan man i vores fødevareløsning både fastsætte værdien af – og lave produktionsordrer på – co- og biprodukter. Det gør det muligt at automatisere hele beregningsprocessen, giver en langt mere nøjagtig kostberegning og gør det til en mere attraktiv forretning at minimere spild.

Læs også: Sales forecasting styrker bundlinjen og skærer ned på madspildet

Farvel til Excel: Træk biprodukter direkte ind i finanssystemet

Det er med til at gøre det mere attraktivt at udnytte eksempelvis 97 procent og ikke ”kun” 95 procent af en svinekrop. Dels fordi det er langt nemmere at administrere, dels fordi de ekstra to procent ellers blot ville være forsvundet ud af systemet som spild. Det kræver sådan set kun, at man opretter produktionsordrer på de co- eller biprodukter, den ændrede proces afstedkommer.

Målet er at identificere og synliggøre værdien af co- og biprodukter ved at trække dem ind i finanssystemet – hvilket på alle niveauer giver et bedre overblik end ved at betragte og vurdere den potentielle værdi af mængder i et Excelark. Desuden kan processen automatiseres i betydelig grad.

Læs også: Ny it-løsning skal reducere madspild

Hvor kan vi gøre det lidt bedre?

Efter samme metodik kan man lettere overvåge den samlede produktionsgang ved at måle mængden af indgående råvarer mod produceret mængde. Det er viden, man kan sætte i spil, når man eksempelvis kvantificerer udnyttelsesgraden, måler effektiviteten i enkelte produktionslinjer mod hinanden og identificere præcis de processer og arbejdsgange, der kan optimeres. Igen med henblik på at opnå fokus på, hvor og hvordan man kan konvertere spild til indtjening.

Det handler ganske enkelt om at anvende kontinuerlige målinger kombineret med intelligent automatisering til at synliggøre og værdifastsætte alle dele af en indgående vare.

Her vil mange virksomheder måske tænke, at det næppe kan svare sig. Men jo, det kan det faktisk godt. I de fleste tilfælde vil det endda vise sig at være en virkeligt god forretning – også hvis man ser helt bort fra de mange, mange timer, man sparer på administrativt bøvl.

Dertil kommer, at en moderne foodløsning kan optimere stort set alle led i en værdikæde. Men det er en helt anden historie.

Hos Columbus er vi eksperter i cloudbaserede ERP-løsninger til fødevareindustrien. Ligegyldigt om I er en lille eller stor virksomhed, vil I med sikkerhed finde brugbare tips og tricks i vores guide. Hent den her.

 

Digital transformation for a better tomorrow-1

 

Kommenter indlæg

Recommended posts

Usually when a business purchases goods, it decides in advance how much, what quality, and at what price. That is not how it works at harvest time when farmers deliver grain to the dealer. Almost the opposite in fact: You never know precisely how much will arrive – or when – just as quality, water content and many other parameters can only be determined when the goods are received.
Flere gange ugentligt kaldes fødevarer tilbage i Danmark. Måske er der sygdomsfremkaldende bakterier i kyllingerne eller det hakkede oksekød, metalsplinter fra produktionen i rugbrødet, allergener i pestoen eller skimmelvækst på morgenbollerne – blot for at nævne få eksempler.
Normalt, når en virksomhed køber varer, beslutter man sig på forhånd for mængde, kvalitet og pris. Sådan fungerer det ikke, når det er høsttid og landmændene afleverer kornet hos grovvarehandlen. Her er det nærmest omvendt: Man ved aldrig præcis, hvor mange varer, der kommer – eller hvornår – ligesom kvalitet, vandindhold og mange andre parametre først kendes ved modtagelsen.
Hvert år kassereres i Danmark 700.000 tons spiselig mad, hvilket svarer til næsten 4 pct. af den samlede CO2 udledning. En ny, digital mærkningsordning kan måske gøre noget ved problemet. Det har Columbus et bud på.
Problemer med fødevaresikkerhed kan give ridser i renomméet og koste dyrt i hjemkaldelser. Så hvordan minimerer men risikoen for at få sendt kontaminerede fødevarer i omløb?
right-arrow share search phone phone-filled menu filter envelope envelope-filled close checkmark caret-down arrow-up arrow-right arrow-left arrow-down